Et ugeblad spurgte mig om ’min sunde uge’. Jeg skulle svare på forskellige spørgsmål, herunder hvad der havde været dagens lille synd!

Mens synden tidligere var orienteret imod seksualdriften, er det i dag maden og munden, der bliver betragtet som indgangen til den syndige livsstil. I ugebladene kan vi læse om »søde synder med et strejf af sundhed« og »syndige fristelser«.

Et chokoladefirma reklamerer med »en sund chokolade, hvor syndighed og sundhed har indgået fornuftsægteskab«.

LÆS ARTIKELIndustrien får lov til at kalde slik og sodavand for sundt

Midt i denne verden af syndighed er det blevet vigtigt at signalere, at man selv er ren og uden synd. Det gør man ved at indtage store mængder vand. Carlsberg reklamerer for »kildevand, der kan rense oven på den syndige indtagelse af mad«.

Syndeskat
I disse uger kan man opleve et syndigt rod på PepsiCo, en amerikansk producent af sodavandsprodukter. PepsiCo har udrullet et wellnessprogram, der opkræver medarbejderne 50 dollar om måneden, hvis medarbejderne har fedmerelaterede medicinske problemer såsom diabetes eller forhøjet blodtryk.

LÆS ARTIKELLego og Novo fjerner slik og sodavand fra de ansatte

Medarbejderne på PepsiCo kan undgå tillægget, hvis de taber sig. PepsiCo’s lastbilchauffører i det centrale New York har gjort oprør. Det er en ’syndeskat’, udtaler medarbejdernes talsmand: »Vi er imod denne type skat. Det føles forkert«.

LÆS ARTIKELVi drikker mere og mere sukker

Der er givetvis mange grunde til, at denne ’syndeskat’ føles forkert. Som firma har PepsiCo været stærkt imod det, man i den amerikanske presse benævner ’syndeafgifter’. Sodavand er en af de vigtigste årsager til børnefedme og også en væsentlig årsag til fedme hos voksne.

Når man drikker sukkeret, mætter det næsten ikke. Sukkervand er altså ikke bare tomme kalorier, men ekstra kalorier. 30 stater i USA har derfor foreslået indførelse af afgifter på sodavand med henblik på at forbedre borgernes sundhed og bidrage til at lappe hullerne i sundhedsbudgetterne. PepsiCo brugte mindst 17 millioner dollar fra 2009 til 2011 på lobbyvirksomhed og reklamer for at bekæmpe forslagene. Det endte med, at der ikke kom afgifter på sodavand.

Stigmatisering og diskriminering
Rent bortset fra, at det forekommer paradoksalt, at et sodavandsfirma straffer de tykke medarbejdere, er der himmelvid forskel på en afgift på sodavand, der forebygger, at man drikker for mange sodavand og dermed bliver tyk, og en bøde, der straffer den enkelte, der er blevet for tyk.

LÆS ARTIKELErnæringsekspert: Sukkerafgiften er et sundhedsmæssigt vildskud

Regulering af forbruget af sodavand ved afgiftsforhøjelser er et eksempel på et forebyggende initiativ, der ikke stigmatiserer den enkelte. Men PepsiCo’s form for ’syndeskat’ er rettet mod den enkelte medarbejder. En sundhedsindsats, hvor man straffer for at være tyk, medfører stigmatisering og diskriminering. Når man straffer de tykke ved at indføre vægtafgift, kriminaliserer man den enkelte. Det er som bekendt bedre at forebygge end at behandle. Og det er bedre at forebygge end at straffe.

Mens synden tidligere var orienteret imod seksualdriften, er det i dag maden og munden, der bliver betragtet som indgangen til den syndige livsstil