Annonce
Annonce
Brevkasse 20. maj. 2012 KL. 11.19

Selv festrygere spiller hasard med helbredet

Klarlund kører absolut nul-tolerance overfor rygere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Brevkasse om hvordan vi holder raske mennesker raske.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Spørg om sundhed: bente.klarlund@pol.dk

Spørgsmål:

For nogle år siden var det fremme i medierne, at såkaldte lejlighedsvise festrygere for så vidt lige så godt kunne fortsætte deres daglige rygning, idet det eneste, der batter, er totalt rygestop.

Angiveligt er pointen, at lejlighedsvis rygning alligevel starter de kræftfremkaldende processer, der kun ligger i dvale og venter på næste smøg.

LÆS ARTIKEL Lærer revser Klarlund: Unges rygestop er en umulig kamp

Spørgsmålet er så ganske enkelt: Er det sundhedsmæssigt ligegyldigt, om man ryger f.eks. 10-20 smøger dagligt eller samme kvantum f.eks. kun én gang månedligt?

Svar:

Det er ikke helt lige meget, om man ryger en pakke dagligt eller en pakke hver måned. Men forskellen på at ryge en pakke om dagen og en pakke om måneden er meget mindre end forskellen på at ryge en pakke om måneden og slet ikke at ryge.

Der er ganske vist en sammenhæng mellem mængden af cigaretter og risikoen for at udvikle cancer eller hjerte-kar-sygdomme. Men selv helt små mængder røg er sundhedsfarligt, og man behøver ikke engang selv at være rygeren.

LÆS ARTIKEL Klarlund raser: Forbyd rygning i skoletiden

Netop derfor giver det ingen mening at sige: »Alt med måde«, eller »man behøver vel ikke at være fanatisk«, når det gælder tobakken. Vi taler her virkelig om nultolerance. Det er således risikofyldt at blive udsat for tobaksforurenet luft, når man opholder sig i samme rum som personer, der ryger. Og det er oven i købet behæftet med risiko, blot man opholder sig i rum, hvor der har været røget.

Det er en udbredt myte, at det er ufarligt at festryge. En undersøgelse har vist, at bare 20 minutters passiv rygning får blodet til at klumpe mere sammen. Det øger risikoen for blodpropper.

Hvis man tidligere har været daglig ryger, har man måske en drøm om at kunne tage en cigaret ved festlige lejligheder. Mange daglige rygere bliver festrygere i den tro, at de ikke længere er i fare for at få rygerelaterede sygdomme. Sandheden er, at der stadig er stor risiko for at få for eksempel hjertesygdom eller lungekræft, selv om man har skåret forbruget ned.

Når man ryger dagligt, aktiverer man sygdomsfremkaldende processer. De stopper ikke, hvis man bliver ved med at ’fodre’ dem en gang imellem. Det svarer til, at man har et stort sår, som man går og piller i. Så læges det ikke. Kroppen skal have fred til at hele følgevirkningerne efter tobakken.

FACEBOOKBliv ven med Politiken