Annonce
Annonce
Brevkasse 22. maj. 2012 KL. 14.25

Klarlund: Børn med stor selvkontrol får et bedre voksenliv

Evner børn at tøjle sig, bliver de senere i livet bedre til at modstå fristelser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse om sundhed og motion.


Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Spørg om sundhed: bente.klarlund@pol.dk

Når et skrigende barn går i flitsbue ved supermarkedets slikhylder, er det udtryk for manglende selvkontrol. Det er givetvis vigtigt at sætte ind over for denne adfærd, for en del forskning tyder på, at jo tidligere de små får lært selvkontrol, jo bedre.

Småbørn med høj selvkontrol udvikler sig til sundere, rigere og lykkeligere voksne. Omvendt kan problemer med selvkontrollen i børnehavealderen medføre større sygelighed, problemer med økonomien, og højere risiko for misbrug og kriminalitet.

LÆS ARTIKELKlarlund: »Cover my ass« er blevet et mantra

Skumfidus-forsøget
I slutningen af 1960’erne udførte den amerikanske psykolog Walter Mischel et klassisk forsøg for at undersøge, hvor gode børn var til at styre deres impulser. Knap 600 børn i alderen 4-6 år blev en efter en anbragt alene i et rum med en skumfidus foran sig.

De fik at vide, at hvis de kunne holde sig fra skumfidusen, til den voksne kom tilbage, måtte de spise den og få endnu en som belønning. Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev videofilmet. Barnet skulle ringe med en klokke, hvis det ikke kunne holde sig fra slikket.

Studiet viste stor spredning blandt børnene. Der var dem, der spiste slikket, så snart den voksne var ude ad døren, og dem, der virkelig forsøgte men ikke kunne holde sig mere end nogle få minutter. Men omkring 3 ud af 10 børn holdt ud i alle 15 minutter og fik deres ekstra skumfidus.

LÆS ARTIKELDelefamilier sætter børn på hårdt arbejde

Adfærdsmæssige problemer
Det viste sig, at de børn, der havde svært ved at vente, også havde større sandsynlighed for senere at udvikle adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen. De var dårligere til at håndtere stress og holde koncentrationen, og de havde problemer med at opretholde længerevarende venskaber.

LÆS ARTIKELBørn med forbud hjemmefra drikker langt mindre

De børn, der var i stand til at vente 15 minutter, klarede sig generelt godt i forskellige test. Andre forskere når til samme konklusion og peger på en lineær sammenhæng mellem grad af selvkontrol som barn og tilfredshed med livet som voksen.

LÆS ARTIKELKlarlund: Mental udholdenhed er vigtigere end høj puls

At mestre selvkontrollen
I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der holdt ud i 15 minutter, valgte en strategi, hvor de forsøgte at glemme slikket. De holdt sig for øjnene, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet eller krøb ned under bordet for at lege uden at have slikket i syne. De fjernede med andre ord blikket fra fristelsen.

LÆS ARTIKELKlarlund: Bekymringsindustrien

Selvkontrol handler om evnen til at tøjle sig. Hvor god er man til at holde opmærksomheden fangen på et givet mål, til at holde frustrationerne nede og til helt enkelt at vente, når det er nødvendigt?

Formentlig styrker det barnets evne til selvkontrol, hvis der i hjemmet er en kultur, der viser, at det belønner sig at vente: at man hygger sig mere, når lektierne er lavet. At maden smager bedre, når man har kælet for den.

Vi lever i en verden med store frihedsgrader og mange muligheder for individuelle valg. Vi bevæger os ikke på jobbet og skal selv tage os sammen til at motionere. Fed og sukkerholdig mad er billig og tilgængelig overalt, og vi skal konstant modstå fristelsen til at kaste os over den. Man kommer ikke uden om, at det er en rigtig god investering at lære de små at mestre selvkontrollen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken