Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse 20. jun. 2012 KL. 07.07

Klarlunds brevkasse: Her er tegnet, der lærer babyer at sige 'mere mad'

Babyer spiser tit for meget, fordi de ikke har sproget til at sige stop.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Brevkasse om hvordan vi holder raske mennesker raske.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Spørg om sundhed:bente.klarlund@pol.dk

Ernst Tobisch:

Til den gode klumme om babysprog (9. juni, red.), vil jeg tilføje, at babytegnsprog er mere end bare at give barnet et tidligt sprog.

Babytegn handler også om, at barnet finder sine personlige grænser for mange ting, bl.a. indtag af mad. Babytegn giver det lille barn på kun 12 mdr. muligheden for at sige 'jeg vil gerne have mere' eller 'jeg er mæt' og på den måde allerede i en tidlig alder finde sine egne grænser for, hvor meget mad det vil spise.

Mange børn finder deres grænse for, hvor meget de kan spise, fordi de ikke har mulighed for at sige stop, når far mader dem med havregrøden, og derfor først stopper med at spise, når de er propmætte. Barnet kan prøve at sige stop ved at smide skålen med grød på gulvet, men det bliver tit misforstået.

Mad.  Tegnet for 'mad' i det amerikanske system 'Sign your baby'. Foto: Peter Hove Olesen

LÆS ARTIKEL Klarlund: Træn hjernen og bliv bedre til at huske

Du skriver (19. maj, red.) om forsøget, hvor kun 3 ud af 10 børn kan beherske sig og lade en skumfidus ligge på bordet. Jeg tror, at man ved at bruge babytegn i en forsøgsgruppe på 100 børn sagtens kan komme op på, at 6-7 ud af 10 børn lader skumfidusen ligge.

Børnene vil fra en tidlig alder have fået forståelse for at 'vente' - som er et meget brugt tegn - og fået forståelse for, at hvis der er noget, de gerne vil have, kan de bede om det, og så får de det, måske ikke med det samme, men senere.

Mere.  Her er det tegnet for 'mere', der vises. Foto: Peter Hove Olesen

Svar:

Det synes oplagt og vigtigt, at man lærer at afkode, hvornår et barn er mæt, og hvornår det er sultent. Noget, der tyder på, at vi i vores kultur spiser, når maden er der – og ikke, fordi vi er sultne.

Vi spiser også, til vi er mætte, i stedet for at spise til vi ikke længere er sultne. Og mange mennesker lever med en kronisk angst for at blive sultne og har derfor fået for vane at spise på forhånd.

Babytegn.  Jens Bo Lund underviser i babytegnsprog. Her er hans datter i gang med at vise sig vejen frem. Foto: Peter Hove Olesen Peter Hove Olesen

LÆS ARTIKEL Klarlund: Løb trygt selv om du ammer

Det er jo i grunden underligt, når der i vor del af verden er få, der dør af sult, men mange, der slår sig selv ihjel med kniv og gaffel.

Man kan ikke sige, at der er videnskabeligt belæg for, at babytegn kan bidrage til, at barnet på sigt lærer at lade fødeindtagelsen styre af sultfornemmelse snarere end tilgængelighed. Man kan heller ikke sige, om babytegn med sikkerhed øger barnets evne til behovsudsættelse. Men det er en interessant synsvinkel.

FACEBOOKBliv ven med Politiken