En stor del af det samvær, vi har i familiens skød og venners lag, foregår over et måltid. Sådan er det også i vores familie. Det er her, vi fortæller, hvad der er sket i løbet af dagen.

Forleden dag fortalte min voksne søn, at han i frokostpausen havde sat sig på en trappesten med sin sandwich. På den anden side af gaden stod en gruppe store børn og røg cigaretter, mens de holdt frikvarter.

Han havde spontant rejst sig, var gået over til dem og havde spurgt, hvor gamle de var. De havde mumlet et eller andet, men det var tydeligt, at de endnu befandt sig langt fra de 18 år, der her i landet giver 'licence to kill'.

Cigaretterne havde de købt i forretningen henne på hjørnet, fortalte de. Han foreslog, at de sammen gik op til forretningen og fortalte ekspedienten, at der havde været tale om ulovligt salg af tobak til de unge. Det syntes børnene var en dårlig ide, men de gav ham pakken, så han kunne smide den ud.

LÆS ARTIKEL Klarlund raser: Forbyd rygning i skoletiden

Samtalen ved middagsbordet gik på, om man på den måde skal blande sig. Og lad mig bare sige det med det samme, min rolle den aften var ikke at bidrage til den åndelige føde.

Helt formelt havde min søn naturligvis ingen ret til at blande sig. Salg af tobak til unge under 18 år er en sag for politiet. Hvis nogen skal blande sig i det forhold, at børnene stod og røg, må det være forældrene og måske lærerne, der vel har myndighedsansvar over for børnene i skoletiden. Men hverken politi, forældre eller lærere kan være overalt. Så spørgsmålet er, om man skal blande sig.

Min svigersøn sagde, at mange børn i dag vokser op i en kultur, hvor forældrene er konfliktsky og f.eks. siger: Jeg vil hellere have, at mit barn er ærlig omkring det at ryge, end at vi forbyder rygning, og barnet så alligevel ryger i smug. Han mente, at det kunne være vigtigt for børnene og de unge også at blive mødt med andre holdninger fra voksne, der viste interesse og turde udstikke rammer.

En anden ved middagsbordet fortalte om en ældre dame, der sad på en bænk i en park. En ung kvinde kom forbi, satte sig også på bænken og tændte en cigaret.

Den ældre dame udtrykte bekymring for den unge kvindes helbred. Efter en måned modtog den ældre et brev fra den unge, som fortalte, at hun var holdt op med at ryge. Samtalen havde været skelsættende. Og hun var taknemmelig.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Folks spørgsmål er nogle gange lige lovligt nærgående

Det ene ord tog det andet og pludselig var vi ovre i historien om den barmhjertige samaritaner, der vitterligt har skullet stå model til mangt og meget igennem en del århundreder. Skal man gå forbi? Melde hus forbi? Eller holde på ret og pligt? Bør man - og tør man - blande sig?

Alle omkring bordet var enige om, at der er svært definerbare, men vigtige grænser mellem politisering, selvtægt, utidig indblanding, oprigtig interesse og ligegyldighed.

Spørgsmålet er, om børnene, der stod og røg, trods alt vil huske, at der var en, der ikke gik forbi, men på tværs af formalia, viste engagement og omsorg.

FACEBOOKBliv ven med Politiken