Spørgsmål fra læser Thomas Haupt:

I dit seneste indlæg 'Livsnydelse' 'Alkohol og tidlig død følger en 'J'-formet kurve' omtaler du, at sammenhængen mellem alkohol og tidlig død følger en J-formet kurve, og at mennesket evolutionært set er udstyret med leverenzymer, der nedbryder alkohol. Jeg ville personligt have nuanceret emnet yderligere ved at omtale følgende:

1) Mens kurven ganske rigtigt er J-formet, skyldes den højere dødelighed blandt afholdsmændene formentlig ikke blot, at alkohol i moderate mængder er sundt. Gruppen består af en ganske stor andel tidligere alkoholmisbrugere eller patienter, som tager stærk medicin (f.eks. antipsykotika), der går dårligt sammen med alkohol – begge grupper har høj dødelighed.

LÆS OGSÅMaden bliver lidt sjovere med et skvæt alkohol

2) Vores alkoholnedbrydende leverenzymer har ganske rigtigt en evolutionær basis, men vi har næppe drukket vin længe nok til, at det er forklaringen. Sagen er nok snarere, at vores forfædre spiste en del gammel mad, som kunne være gæret og indeholde alkohol.

Svar fra Bente Klarlund:

Jeg vil gerne bidrage med flere nuancer vedrørende den J-formede kurve og de specifikke alkoholnedbrydende enzymer.

Når man ser på store befolkningsundersøgelser, finder man, at et stort alkoholindtag øger risikoen for sygdom og tidlig død. Den laveste totale dødelighed finder man ved et let til moderat indtag af alkohol.

Man har diskuteret, hvorfor personer, der slet ikke drikker, har en let overdødelighed i forhold til dem, der drikker let til moderat. En forklaring er den, du kommer med, nemlig at gruppen, der ikke drikker, inkluderer tidligere alkoholmisbrugere eller personer, der er syge og får stærk medicin. Det kan også være, at gruppen af personer, der helt har kvittet alkohol, har gjort det, fordi de følte sig syge.

LÆS OGSÅHer er syv myter om vin

En anden forklaring er, at der knytter sig en særlig livssituation, for eksempel social isolation, til det at være helt afholdende, ikke mindst i et land som Danmark, hvor forholdsvis mange drikker alkohol fra tid til anden. Social isolation kan for eksempel betyde, at man ikke kommer i rettidig behandling ved tidlige symptomer på sygdom og derfor har en overdødelighed.

Man finder imidlertid den samme J-kurve i undersøgelser fra andre lande, hvor halvdelen af de undersøgte ikke drikker, og hvor man derfor ikke kan bruge forklaringen med, at de, der ikke drikker, nok er syge eller socialt isolerede.

De fleste alkoholforskere mener i dag, at der vitterlig er en reel årsagssammenhæng mellem indtagelse af lette til moderate mængder alkohol og nedsat dødelighed, som bunder i, at et let alkoholforbrug nedsætter risikoen for åreforkalkning. Udmeldingen om, at et mindre alkoholforbrug forebygger hjerte-kar-sygdomme, bakkes op af omfattende dyreeksperimentelle studier.

LÆS OGSÅSommerdruk giver ekstra kilo

Vedrørende alkoholenzymsystemerne er mennesker udstyret med enzymet alkoholdehydrogenase, der omsætter den alkohol, der indtages med føden, til acetaldehyd. Næste trin i alkoholnedbrydningen i kroppen finder sted via aldehyddehydrogenase. Du har ret i, at disse enzymer ikke kan tages til indtægt for, at mennesket har tilpasset sig vindrikning gennem evolutionen, men det understøtter teorien om, at alkoholindtagelse er tilpasset menneskers biologi.

Før landbrugsrevolutionen var gærede frugter, det vil sige hengemte frugter, hvor frugtsukker var omdannet til alkohol, en væsentlig kilde til menneskers ernæring. Hyppig indtagelse af alkohol i form af sukkerholdige planter, der kan undergå gæring som for eksempel frugter, har muligvis fundet sted gennem millioner af år fra bananfluen og gennem evolutionen frem til mennesket.

LÆS OGSÅ Franskmænd lever længe - trods fedt og rødvin

Forskere har studeret et regnskovsdyr, en træspidsmus (Ptilocercus lowii), der ligner en mus med en hale med fjer. Træspidsmusen, der hører hjemme i regnskoven i det vestlige Malaysia, lever af gærede nektarfrugter, som indeholder en alkoholprocent svarende til øl.

Træspidsmusen ligner de moderne abers forfædre, som levede for mere end 50 millioner år siden. Gennem millioner af år har disse små regnskovsdyr tilsyneladende udviklet tolerans over for alkohol, idet de ikke udviser nogen form for beruselse eller alkoholrelaterede sygdomme.

Træspidsmusens alkoholtolerance understøtter ideen om, at mennesket ud fra et evolutionært synspunkt i et vist omfang har tilpasset sin biologi til at håndtere indtagelse af små mængder alkohol.