Annonce
Annonce
Brevkasse 30. jul. 2012 KL. 14.22

Klarlund: Dovne hvide mænd sidder ned og går

Vi finder på nye former for transport som Segway og cykeltaxaer. Bæredygtige alternativer til bilen, men vi får ingen motion.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Spørg om sundhed: bente.klarlund@pol.dk

Min bedstefar fortalte historien om den sorte mand, der, da han første gang i sit liv så en cyklist, udbrød:

»Se der, doven hvid mand sidder ned og går!«.

Jeg kom til at tænke på historien i den forgangne uge. Såvel de københavnske turister som københavnerne er i stor stil gået over til nye former for passiv transport.

LÆS ARTIKELFor lidt motion er lige så farlig som rygning

Min by domineres for tiden af såkaldte Segways. Det er dette Georg Gearløs-agtige transportmiddel, hvor man iklædt cykelhjelm transporteres på to hjul, men uden at cykle.

Her kan vi virkelig tale om, at doven mand står op og går. I annoncerne for Segways argumenteres der med, at man kommer tættere på seværdighederne, end hvis man sidder i en turistbus. Det er der næppe tvivl om.

LÆS ARTIKELMålrettet motion kan bremse kronisk sygdom

Men det naturlige alternativ er vel ikke en bus, men en cykel. Man kommer nemlig ikke væsentligt hurtigere af sted på en Segway end på en almindelig cykel. Medmindre man er handikappet, har jeg svært ved at se pointen. Brug af Segway svarer til cykling uden motion.

Cykler burde fradragsberettiges

Man kan også bruge en Segway på golfbanen, siger de i annoncerne, og jeg tænker med vemod på, at så får man da bare pillet motionen ud af denne sportsgren, der ellers er sund. Og man kan bruge Segways på arbejdspladser, hvor man går meget. Der er forslag fremme om, at Segways og elcykler skal gøres fradragsberettigede, fordi de er bæredygtige.

Det virker lidt underligt, hvis man vil gøre Segways fradragsberettigede, men ikke almindelige cykler. Og det vil være paradoksalt, hvis det bliver fradragsberettiget at pådrage sig fysisk inaktivitet på arbejdspladsen, mens der ikke er fradrag for udgifter i forbindelse med fysisk træning på jobbet.

LÆS ARTIKELKlarlunds klumme: Medarbejdere skal have krav på fysisk efteruddannelse

En anden af byens dovne trends er cykeltaxaer. Jeg indrømmer, at jeg har prøvet at sidde på bagsædet af en rickshaw i Calcutta. Men jeg følte mig ikke helt vel til mode ved at lade mit legeme transportere af en hårdtarbejdende inder til en ussel timeløn. Nu er Calcutta for alvor kommet til København. Den dovne mand eller kvinde sidder ned og lader sig passivt transportere.

En rickshaw er jo smart nok som bæredygtigt alternativt til biltaxaen. Men det er en farlig trend at vælge cyklen, men overlade kropsarbejdet til en anden.

At ligge ned og gå
Det næste bliver vel et firma, der tilbyder skridttællerluftning, således at man kan betale en rask gut for at gå en tur med ens personlige skridttæller. Dermed kan man komme op på de anbefalede 10.000 skridt om dagen – helt uden at gå.

Måske kunne vi være nogle stykker, der gik sammen og opnåede rabat ved at hyre en gå-gut, der kunne bære flere skridttællere samtidig. Der er i sandhed tale om en bæredygtig ide!

LÆS ARTIKELFriluftsmotionister skal lære at bruge naturen ordentligt

Og med lidt korridorarbejde skulle vi nok kunne få skattefradraget på plads for en sådan bæredygtig gå-gut. Han kunne nemlig spare megen tid og dermed skabe vækst. I mellemtiden kan vi andre så lægge os på sofaen og se lidt mere tv. Det ville være det fuldt udviklede koncept: Doven hvid mand ligger ned og går.

Brug af Segway svarer til cykling uden motion.