Spørgsmål fra 61-årig læser:

Jeg har siden februar løbet hver anden dag. Jeg ville gerne af med dellerne på maven, og derudover har jeg nok altid drømt om at løbe et maraton.

Jeg har valgt Eremitageløbet på 13,3 km som et første trin, og i løbet af de sidste seks måneder har jeg gradvist øget distancen fra 4 km til 14,2 km. Men jeg er ret flad og udmattet efter mine løb på 14,2 km, og tanken om sidenhen at øge distancen med bare 50 procent til et halvmaraton virker lidt uoverskuelig.

Er der nogle grænser for, hvor meget man kan træne sig op til, når man er startet i en relativt sen alder? Eller eksisterer grænsen kun i mit hoved?

LÆS ARTIKEL Klarlund: Her er forudsætningerne for den sublime sportspræstation

I løbet af de seks måneder har jeg tabt 5,5 kg (fra 83,5 til 78 kg og et BMI på 20,51), og dermed er en del af dellerne forsvundet. Vægttabene kom ret pludseligt og koncentreret efter nogle måneders løb, men er herefter standset.

Jeg har lige knebet mig ned under grænsen for bugfedme (frygteligt ord!), men jeg ville egentlig gerne af med de sidste deller. Imidlertid synes vægten ikke at flytte sig, uanset at jeg nu har løbet 14,2 km hver anden dag i næste en måned. Hvad skal der til for at gnave de sidste deller af? Skal jeg løbe længere, eller skal jeg træne anderledes?

Svar:

Hvis du er rask, er alder ingen hindring for at løbe maraton. Og alder er heller ikke en hindring for at løbe det første maraton.

Mens bedste tid for aldersklassen falder efter 40-års alderen, når vi ser på eliten, gælder det ikke for de gennemsnitlige tider, der opnås blandt personer, der stiller op til et maraton. De gennemsnitlige maratontider er ens for alle aldre inden for aldersspektret 20 til 49 år.

I gruppen af de 50- til 69-årige falder løbehastigheden med 3-4 procent for hvert årti. Det er det hele.

Tor Rønnow og jeg har skrevet bogen ’Elsk at løbe – med maratonbogen’, hvor vi gennemgår, hvordan man kommer fra helt utrænet tilstand til første maraton. Den kan lånes på biblioteket og måske være til inspiration.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Kraftfulde gangarter skåner benene

Jeg foreslår, at du lægger en dag eller to ind om ugen, hvor du træner interval og derudover træner i dit forventede maratontempo.

Lad det være et mål at gennemføre et maraton, men lad være med at satse på en bestemt maratontid – i hvert fald ved det første løb. Hvad angår din vægt, er den optimal. Man opnår den bedste løbepræstation, hvis man spiser varieret og holder vægten lavt i normalområdet.