Vi siger, at man ikke kan købe lykken for penge, men det er ikke sandt. Man kan købe sig til lykke, hvis man vel at mærke bruger sine penge rigtigt.

Har du nogen sinde tænkt over, hvad du ville gøre, hvis du vandt i lotto? Har du fantaseret om, hvordan det ville være, hvis du ikke behøvede at tænke på penge; hvis du kunne købe en Ferrari, et hus, tage på jordomrejse, indfri din gæld?

Det er bemærkelsesværdigt, at Danske Spil omsætter for hen ved 10 mia. kr. om året, for international forskning viser, at de fleste mennesker, der vinder den store pengegevinst, bliver asociale, selviske og ulykkelige.

Når lottovinderne bliver ulykkelige, er det måske, fordi de bruger pengene forkert. Den amerikanske professor Michael Norton står bag en række tankevækkende forsøg. Unge studerende fik en konvolut med et pengebeløb. Nogle fik 5 dollar og andre fik 20 dollar.

Halvdelen af deltagerne fik at vide, at de skulle bruge pengene på sig selv, mens resten fik til opgave at bruge pengene på andre.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Bekymringsindustrien

Forsøgspersonerne blev testet på en lykkeskala før og efter forsøget. De personer, der havde købt ting til sig selv, blev hverken mere eller mindre glade, mens de, der havde brugt pengene på andre, klart var mere lykkelige.

Det var uden betydning, hvad man havde købt, eller hvor stort et beløb man havde spenderet. Hvis man købte kaffe til sig selv, havde det ingen effekt. Hvis man købte kaffe til en anden, blev man mere lykkelig.

Forsøget blev udvidet til at omfatte arbejdspladser og sportsteam. En prosocial adfærd, hvor man brugte pengene på andre end sig selv, havde både positiv indflydelse på firmaets bundlinje og på sportsholdets succes og placering i turneringen.

Man behøver ikke redde hele verden for at opleve glæde. Når man køber en gave til sin mor på hendes fødselsdag, er det også forbundet med lykke.

Glæden ved at give er universel. Befolkningsundersøgelser omfattende 136 lande viste samme tendens over hele kloden. Filantropi og lykke er tæt forbundne størrelser.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Derfor kan det være skelsættende at blande sig i andres liv

Anden forskning har vist, at uanset om man giver af sine penge eller sin tid, har man lavere risiko for at blive syg og dø for tidligt i forhold til mennesker, der er mindre givende. Jeg har selv svært ved at tro på det, men resultaterne viser faktisk, at endog motion fire gange om ugen bliver slået af velgørenhed.

Men hvorfor er det så godt at give? Hvordan kan filantropi spille ind på vores mentale og fysiske sundhed? Forklaringen skal findes i hjernen. Når vi giver, bliver hjernens belønningscenter stimuleret.

Dette center kan også stimuleres med mad, drikke, spil, coke og sex. Vi har alle brug for belønning. Det er en tanke værd, at man måske bliver mere filantropisk anlagt, hvis man lever i askese. Måske vil man så for fuldt blus søge at opnå belønning og lykke gennem velgørenhed?

Det siger sig selv, at der ikke er en giver uden en modtager. Så man skal vel også huske på, at hvis man vil bibringe andre lykke, skal man selv kunne modtage!

Filantropi og lykke er tæt forbundne størrelser.