Systematisk forfølgelse, chikane og trusler, altså stalking! Det er vel noget, der rammer smukke og kendte tv-værter og filmstjerner? Sådan tænkte jeg selv i hvert fald indtil for nylig. Men sagen er, at stalking kan ramme alle. Man regner med, at hver 8. kvinde og hver 20. mand har været udsat for stalking.

Stalkeren er typisk en mand. Det er sjældent, at stalkeren har en psykiatrisk diagnose. I de fleste tilfælde er stalkeren tilregnelig og kan stilles til regnskab for sine handlinger. Stalkeren er dog ofte psykisk ustabil.

Han kan typisk være jaloux, dominerende, manipulerende, humørsvingende, have aggressive tendenser og lavt selvværd. Han kan udvise sygelig forelskelse eller sygelig hævngerrighed. Han kan være charmerende eller kejtet.

LÆS OGSÅStalkere finder deres ofre på nettet

Stalkere er typisk bedre stillet, hvad angår uddannelse og erhverv, end andre personrelaterede kriminelle. De kan være meget vedholdende. Et stalkingforløb varer typisk 2 år, men der er set forløb, der varede op til 20 år. Stalking kan opstå efter brud med tidligere ægtefæller eller kærester. Men stalking kan også opstå blandt venner, naboer og kollegaer. Stalkere kan være bekendte eller fremmede.

Stalkingtyper
Der findes forskellige stalkingtyper. Den ’afviste stalker’ er blevet afvist af en partner, kæreste, nabo, bekendt eller lignende. Den ’intimitetssøgende stalker’ ønsker at etablere en tæt relation med et udvalgt andet menneske og er helt uanfægtet af offerets negative respons. Denne type findes ofte i gruppen, der stalker ’de kendte’.

Den ’hævngerrige stalker’ begynder sin forfølgelse som respons på, at han oplever at være blevet krænket eller fornærmet. Adfærden har til sigte at hævne, og stalkeren drives af behov for at skabe frygt og ønske om at spolere offerets liv.

LÆS OGSÅFrygt for angsten tog magten fra Oliver

Stalking defineres som en konstellation af adfærd og hændelser, der påføres et andet menneske, og som af ofret opleves som gentagen påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation.

Stalking kan indbefatte mange adfærdsformer og inkludere stribevis af sms-beskeder, e-mail, direkte kontakt eller omgang med offerets netværk. Cyberstalking er simpelthen stalking online. Det er kendetegnende og problematisk, at hver enkelt handling eller aktivitet i mange tilfælde synes harmløs, men set i en sammenhæng er aktiviteterne frygtskabende og forstyrrende.

LÆS OGSÅTvangstanker kan overtage dit liv

Det er typisk, at stalkeren bliver opildnet, hvis man tager til genmæle eller gør stalkingen kendt. Derfor har offeret ofte en tendens til at holde problemet for sig selv i lang tid. Men det er vigtigt, at stalkingofre ikke isolerer sig. Man er nødt til at inddrage sine omgivelser, for man har brug for hjælp og støtte. Næsten alle ofre oplever nemlig psykiske påvirkninger, og mange ofre får fysiske symptomer eller reaktioner på den stressende og traumatiserende stalking.

I marts 2012 fik vi i Danmark en anti-stalking-lov. Og det er godt. Men stalking kan ikke bekæmpes med lovgivning alene. Det er vigtigt, at stalkingen gøres kendt, og at familie, venner og arbejdsplads delagtiggøres og støtter.

Kilder: bl.a. www.anti-stalking.dk