En ung mand står foran spejlet. Han er utilfreds med det, han ser. Han synes, at han har arme som spaghetti, og at hans brystkasse ligner noget fra en udpint fugl. Men det spejlbillede, han ser, er en vrangforestilling.

Man kalder det megareksi. Det er anoreksi med modsat fortegn. Mens anorektikeren udsulter sin krop for at blive tyndere, er megarektikeren besat af at tilegne sig en stor, tung og muskuløs krop.

LÆS OGSÅKlarlund: Det er i orden at tage afstand fra sygelig sundhed i motionscentre

Megareksi er ikke en officiel diagnose, men et begreb, der anvendes tiltagende hyppigt. Fænomenet ses typisk hos unge mænd i alderen 15 til 25 år, men kan forekomme hos personer, der er ældre.

Ødelægger arbejde og socialt liv
Megarektikeren har et altoverskyggende fokus på mad, krop og træning. Diæten er proteinrig og fedtfattig. Maden indtages på helt bestemte tidspunkter af døgnet, og han kan sågar stå op om natten for at spise.

Han kan efterhånden ikke indtage et måltid sammen med andre, for det kan gå ud over den rigide kostplan. Han styrketræner i timevis. Han træner sent om aftenen og tidligt om morgenen. Og han træner i arbejdstiden. Det går efterhånden ud over jobbet.

LÆS OGSÅKlarlund: Sådan ved du, om du overtræner

Han har heller ikke tid et socialt liv. Han skal jo træne. Efterhånden bliver han mere og mere ensom og isoleret. Når talen falder på anabole steroider, giver han udtryk for, at farerne og de kendte bivirkninger er udtryk for useriøse skræmmekampagner:

»Man får kun bivirkninger, hvis man ikke har sat sig ordentligt ind i, hvordan de skal bruges«.

LÆS OGSÅKlarlunds brevkasse: Hvordan undgår jeg overtræning?

Nogle megarektikere begynder at dope sig med steroider, som pumper musklerne op, så de bliver store. ’Mega’ betyder jo stor, og nogle kan tage mere end 20 kg på som følge af hård træning og misbrug af steroider. Det skal selvfølgelig nævnes her, at ikke alle megarektikere tager steroider, og at ikke alle, der tager anabole steroider, har megareksi.

Skyldes lavt selvværd
I dag er der mange unge mænd, der dyrker styrketræning, og det er rigtig godt. Det er derfor også vigtigt at fremhæve, at det ikke er antallet af timer i fitnesscenteret, diætens strenghed, fedtprocenten eller muskelmassen, der definerer, om der er tale om sygelig sundhed i form af megareksi. Men det er gået galt, når kost og styrketræning overskygger alt andet og er vigtigere end familieliv og venner.

LÆS OGSÅOvertræning gør motionister syge

Som pårørende er det vigtigt, at man ikke bliver grebet af fordømmelse eller flipper helt ud over for den person, der viser tegn på megareksi, men prøver at forstå, hvad det er, der driver den voldsomme fokusering på kropsstørrelse. Det kan være en god ide at inddrage en psykolog, som kan hjælpe den megareksiramte til at nå frem til denne afklaring.

LÆS OGSÅRikke løb og lod familien i stikken

Det er ikke samfundets store fokus på sundhed og motion, der er årsag til megareksi. De personer, der har megareksi, er typisk karakteriseret ved lavt selvværd eller har traumer i bagagen.

Ved at fastholde en streng diæt og træningsplan oplever de kontrol over indre kaos. Årsagen til megareksi ligger således i menneskets sind, men tager farve af tidsånden. Der er med andre ord tale om en gammel sygdom med nye symptomer.