Annonce
Annonce
Brevkasse 10. okt. 2012 KL. 07.46

Klarlunds brevkasse: Får man færre tømmermænd hvis man er i god form?

En læser har en diskussion med sine medstuderende: Kan god fysisk form afhjælpe dagen-derpå-gener?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Spørgsmål fra Thomas Mousing:
Jeg har en debat med nogle af mine medkollegianere angående en eventuel sammenhæng mellem tømmermænd og motion. Jeg påstår hårdnakket, at jo bedre form man er i, desto færre tømmermænd får man. Mine medkollegianere er dog skeptiske og mener, at det er noget vås.

Er jeg helt galt på den, eller har jeg nu et slagkraftigt argument for at slæbe dem med på et par løbeture?

LÆS OGSÅKlarlund: Spis brød til alkohol


Svar:
En god form giver et generelt fysisk og mentalt overskud, og jeg vil da ikke afvise, at du derfor føler dig bedre tilpas – eller rettere sagt – lidt mindre dårlig, når du har tømmermænd og er veltrænet. Den gode form gør jo også, at du ikke bliver så medtaget af at danse natten igennem.

LÆS OGSÅHer er 10 myter om sund kost

Tømmermænd består af flere ting. Hovedpinen skyldes især væskemangel, mens ubehaget, i hvert fald delvis, er forårsaget af inflammation, altså en irritation af kroppen. Nogle synes, at inflammationsdæmpende medicin i form af gigtpiller kan lindre noget af ubehaget.

Og da træning styrker det antiinflammatoriske forsvar, er det da teoretisk muligt, at du derfor mærker lidt mindre til ubehaget. Men der er nu ikke mange forskningsbaserede argumenter, man kan læne sit tømmermandsplagede hoved op ad.

LÆS OGSÅKlarlund: Lev længe med lidt alkohol

Da væskemangel udløser meget af besværet, bør man ikke træne for hårdt med tømmermænd. Derved taber man nemlig yderligere væske og forværrer hovedpinen. Men det giver nu som regel helt sig selv.