fakta

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser Nanette:

Nu er det igen sæson for forkølelse og influenza. Det får dele af pressen til at flyde over med råd om ingefær, hvidløg og chili som midler mod forkølelse eller influenza.

Er der videnskabelig dokumentation for effekten af de her midler?

Svar:
Vi bliver mere forkølede om vinteren, ikke kun fordi vi er mere sammen inden døre, men også fordi vores næser er koldere. Denne teori forklarer, hvorfor vi bliver syge, selv om vi er pakket ind i frakke, hue og halstørklæde.

Næsen bliver stadig kold. Det er dog endnu kun en teori, men der er meget, der tyder på, at den kan være rigtig.

LÆS OGSÅKlarlunds klumme: Hold næsen varm og undgå at blive forkølet

Forkølelsesvirus kommer ind gennem næsen eller munden, og viruspartiklerne elsker kulde. Derfor er virus også dårligere stillet, jo varmere du har det i kroppen – eller rettere sagt i næsen.

Forkølelse smitter ofte ved, at en patient hoster eller nyser i sin hånd og afsætter virus, enten ved at give hånd, røre ved dørhåndtag, trykknapautomater og lignende. Er det udendørs, kan virus overleve længere om vinteren end om sommeren.

Hvis man får virus på hænderne og derefter rører næse eller øjne, bliver man nemt inficeret. Der er derfor ingen tvivl om, at hyppig håndvask er alfa og omega i forebyggelsen af forkølelse.

LÆS OGSÅKan man styrke sit immunforsvar?

Hvad angår andre mulige midler til forebyggelse eller behandling af forkølelse, kan vi få hjælp fra Cochranedatabasen, der samler alle studier om en behandlingsform og vurderer dem samlet.

Konklusionerne er: Det hjælper ikke at inhalere de varme dampe, når man først er blevet forkølet. Det hjælper heller ikke at spise store doser C-vitamin – hverken forebyggende eller når forkølelsen er under anmarch. Binyrebarkhormoner installeret i næsen har formentlig ingen effekt. Et tilskud zink ser lovende ud, men det er for tidligt at komme med generelle anbefalinger.

LÆS OGSÅ Sådan undgår du efterårsforkølelsen

Hvad angår kosttilskud med udtræk af planten echinacea (rød solhat), er der ingen entydig effekt. Og mens hvidløg nok holder vampyrerne i skak, så er der ingen sikker effekt på forkølelse. Nogle vil nok mene, at den dårlige ånde, der følger med hvidløget, burde være en barriere mod at blive kysset og dermed undgå smitte. Men ifølge forskerne på Common Cold Center (Forkølelsescenteret) skulle det være rimelig sikkert at kysse en forkølet person.

Jeg kan ikke helt gennemskue, om det skyldes, at forkølelsesvirus primært smitter gennem øjne eller næse, eller om det skyldes, at de forelskede alligevel lever i samme mikrobiologiske miljø. Med andre ord vil et kys fra eller til ikke gøre den store forskel.

LÆS OGSÅ Fem myter om influenza - holder de?

Så slap bare af og kys videre, for mennesker med mange venner får færre infektioner, mens stress til gengæld øger risikoen for at blive forkølet.

Du har ret i, at det er sæson for gode råd om forkølelse. Mine lyder fortsat: Hold hovedet koldt, næsen varm og hænderne rene.