fakta

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Ni ud af ti danskere finder det hhv. vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.

Alligevel er seksualitet et underprioriteret emne i relation til folkesundhed. Der eksisterer et ’tovejstabu’, hvor patient og behandler fastholder hinanden i fortielsen af seksuelle temaer.

Når vi taler om forebyggelse i forbindelse med seksualitet, tænker vi på prævention, sexsygdomme og seksuelle overgreb. Tiden er inde til at se bredere på de komplekse sammenhænge mellem seksualitet, sundhed og sygdom. Og det er netop det, der sker nu. Mandag fremlagde Vidensrådet for Forebyggelse en rapport om Seksualitet og Sundhed.

LÆS OGSÅOvergangsalderen stopper mange kvinders sexliv

Det er tidligere nævnt på disse sider, at sundhed og livsstilsfaktorer kan påvirke sexlivet. Det er f.eks. vist, at fysisk aktivitet, vægttab og rygestop kan både forebygge og reducere rejsningsproblemer, mens det nok er mindre kendt, at sexlivet kan påvirke sundhed og livsstil.

Ved kronisk sygdom kan et velfungerende sexliv ligefrem udgøre et eksistentielt ’helle’, som giver livsmod og ressourcer til at komme godt igennem en vanskelig situation. Der er studier, der peger på, at det giver en bedre behandlingsmotivation, hvis patientens sexliv drages med ind i behandling og rehabilitering.

LÆS OGSÅKvinde: »Det er sexet, når en mand har styr på sig selv og sin økonomi«

Seksuelle dysfunktioner kan være en markør på underliggende fysisk eller psykisk sygdom, og både akut og kronisk sygdom såvel som medicinsk og kirurgisk behandling kan påvirke seksualiteten negativt – også selv om der ikke er tale om sygdom i eller behandling af genitale funktioner.

Det er nævnte rapports bærende antagelse, at et velfungerende seksuelt liv kan udgøre en ’raskhedsfaktor’ af positiv betydning for livskvalitet og evne til at håndtere tilværelsen.

LÆS OGSÅSpeciallæge: Sundhedsstyrelsen svigter bøsserne

Med inspiration fra WHO defineres seksuel sundhed i rapporten som en tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilværelsen og under givne livsomstændigheder kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligeværdigt samspil med andre.

Det er en smuk og positiv definition. Den favner det hele menneske og taler samtidig om givne livsomstændigheder. Den forholder sig ikke til, om seksualiteten udspiller sig alene eller i samspil med andre, og signalerer, at begrebet ’seksualitet’ skal forstås som et centralt menneskeligt aspekt og langt bredere end blot ’sex’ eller samleje.

LÆS OGSÅHver anden ung dropper kondomet

For at seksualitetenskal kunne medtænkes i sundhedssystemet, er der behov for, at seksuel sundhed fremover får en fremtrædende plads i undervisningen af sundhedsprofessionelle. Men der er også behov for en mangestrenget forskningsindsats med henblik på afdækning af sammenhænge mellem seksualitet, livsstil, sundhed og sygdom. Og der er behov for, at det mangfoldige syn på seksuel sundhed bliver en integreret del af et nutidigt folkesundhedsbegreb.