fakta

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser NN:

Min omgangskreds har meget delte meninger om rygning, især er hash blevet diskuteret. Nogle hævder, at det ikke er så skadeligt; andre sammenligner hashrygning med smøger, og nogle mener, at det er meget skadeligt.

Ingen tvivl om, at alle former for rygning er usundt, men hvor skadeligt er hash? Skader det anderledes end cigaretter?

Svar:

Hvis man alene ser på de fysiske skadevirkninger, har hash færre af disse end både alkohol og tobak.

Nogle teorier peger på, at personer, der daglig eller ofte bruger hash, har øget dødelighed på grund af hjernecancer, selvmord eller ulykker. En oversigtsartikel fra 2010 konkluderer imidlertid, at der er for få studier til, at man kan be- eller afkræfte denne mistanke.

LÆS OGSÅKlarlunds brevkasse: Kvit rødvinen og smid kiloene

Derimod er der en statistisk sammenhæng mellem brugen af hash og psykoser. Og det er nok så alvorligt. De fleste rusmiddelforskere mener, at især personer, der som udgangspunkt er sårbare, kan udvikle psykoser som f.eks. skizofreni ved brug af cannabis.

Nogle af disse personer ville formentlig ikke have udviklet en psykose, hvis de ikke havde brugt hash.

Brug af hash hos sårbare personer betyder, at psykosen kommer tidligere og derfor bliver mere destruktiv. Der er enighed om, at omkring halvdelen af de bilister og motorcyklister, som er indblandet i dødsulykker, er påvirket af et eller andet stof – ofte hash.

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Motion forebygger demens

Dette til trods er de fysiske skadevirkninger af eksempelvis tobak værre. Det understreges da også fra alle sider i sundhedsdebatten, at tobak er et giftstof, der aldrig ville blive tilladt, hvis det skulle indføres som et nyt produkt i handlen. Gro Harlem Brundtland, WHO, udtrykte det på udmærket vis, da hun sagde:

»Tobak er det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel, som dræber halvdelen af brugerne; vel at mærke, når det bruges efter forskrifterne!«.

Nogle siger derfor: Hvis tobak er tilladt, bør hash også være tilladt. Man kunne også vælge at sige: Når salg af hash er ulovligt, bør salg af tobak også forbydes.

Der er imidlertid mange grunde til, at man ikke har taget skridt til at forbyde brugen af tobak. En væsentlig grund er, at man ikke ønsker at kriminalisere mennesker, der ryger.

LÆS OGSÅKlarlunds klumme: Dum, dummere, doping

Jeg er af den opfattelse, at samfundet bør gøre både tobak, hash og lignende stoffer særdeles vanskeligt tilgængelige, ikke mindst for børnene og de unge .

Hvem er kilden?
En læser har spurgt om kilden til udsagnet om antal af døde i trafikken, der er påvirket stoffer. Min kilde var videnskab.dk/krop-sundhed/uenighed-om-cannabis, der henviser til en udtalelse blandt norske forskere.

Da læseren rejser mistanke har jeg henvendt mig til specialkonsulent Pernille Ehlers ved Rådet for Sikker Trafik, der oplyser at tallene i videnskab.dk ikke er dækkende for Danmark.

Problemet herhjemme er – heldigvis! - slet ikke så stort.

I Danmark har vi en rigtigt god viden om alkoholpåvirkning blandt ulykkesimplicerede trafikanter, mens vi ikke ved så meget om andre stoffer.

Det er nemlig desværre meget sjældent, at der testes for andet end alkohol blandt tilskadekomne og dræbte i trafikken, med mindre at der foreligger en konkret mistanke om et bestemt stof.

Derfor kan man ikke sige noget sikkert om, hvor mange ulykkesimplicerede førere, der er påvirket af euforiserende stoffer – andet end at det sandsynligvis er underrapporteret.

Helt sikkert er det dog, at alkohol er langt det største problem i trafikken i Danmark, sammenlignet med andre stoffer som fx benzoer, hash, kokain, amfetamin mv.

Det blev bl.a. påvist i en stor europæisk vejkantundersøgelse, DRUID, sammenfattet her: nyhedsbrev.transport.dtu.dk/Default.aspx?id=435

Samlet set er der alkohol med i ca. hver 4. dødsulykke i trafikken. Dette gælder alle indregnet.

Kigger man isoleret på førere af personbil og mc, ser det sådan her ud (gennemsnit 2010 og 2011):

Ca. 14 % af personbilførere indblandet i dødsulykker var påvirket af alkohol.

Ca. 23 % af førere af motorcykel indblandet i dødsulykker var påvirket af alkohol.

I 2010 og 2011 blev kun hhv. 14 og 19 personer (ud af flere hundrede) indblandet i dødsulykker testet påvirket for andet end alkohol, dvs. medicin og euforiserende stoffer (kilde: Vejdirektoratet, Dødsulykker 2010 og 2011)

I dødsulykkestatistikken er det ikke opgivet, hvordan fordelingen var mht. de forskellige stoffer, men uanset hvad, så er tallet alt for lille til, at man kan bruge det til at konkludere noget som helst ud fra.

Konklusivt må jeg korrigere mit udsagn om, at ”halvdelen af alle personbilførere og motorcyklister, der er indblandet i dødsulykker, er påvirket af et eller andet stof – ofte hash”. Det gælder ikke for Danmark. Det rigtige svar er: Ca. hver 7. personbilfører og ca. hver 4. motorcyklist indblandet i dødsulykker er påvirket af alkohol. Hvor mange, der er påvirket af hash, vides ikke, da der ikke testes systematisk for det.

En metaanalyse i BMJ 2012 viser, at risikoen for ulykker i trafikken er fordoblet blandt personer, der er under indflydelse af cannabis.

Jeg takker læseren og Rådet for Sikker Trafik for lejlighed til at bringe de rigtige tal - i hvert fald rigtige i Danmark.