fakta

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser Jan Krarup:

Jeg har gennem meget lang tid desværre konstateret, at det er udelukket, at jeg får en god nattesøvn, hvis jeg drikker kaffe med koffein.

Min hjerne arbejder, som var den på ’speed’ – hastigt springende over emner, til ideer og til problemstillinger, som om min hjerne har sit helt eget stressunivers, uafhængigt af min ellers rimeligt ustressede dagligdag. Stærk fysisk træthed har ingen indflydelse på falde i god søvn-evnen.

Da det er foregået igennem mange år, har jeg naturligvis fået mange forklaringer og forslag til imødegåelse af problemet. Er det rigtigt, at mængden af koffein i kroppen halveres efter cirka fem timer, dvs. 100 procent kl. 14, 50 procent kl. 19, 25 procent kl. 24. osv.?

Er eksempelvis 25 procent restkoffein indtaget via 2 kopper stærk kaffe nok til at fremkalde søvnkvaler som ovenfor beskrevet?

Er det rigtigt, at en persons træningstilstand (min er god) i høj grad påvirker koffeinens indvirkning?

Har alderen en indflydelse?

Svar:
Din mail har givet mig en god anledning til at søge svar på nogle spørgsmål, der faktisk også vedrører mig selv. Jeg elsker kaffe, men oplever som du, at kaffe om aftenen tager nattesøvnen, uanset hvor træt jeg er. Der er heldigvis svar at hente i den videnskabelige litteratur, om end det bliver lidt nørdet.

Koffein optages hurtigt og komplet fra mave og tyndtarm, og typisk er blodkoncentrationen højest efter 1-1,5 time. Halveringstiden er mellem 3 og 7 timer, afhængig af hvordan man er skruet sammen. Der er nemlig både genetiske faktorer og andre forhold, der forklarer, hvorfor nogle får søvnløse nætter af kaffe, mens andre ikke gør.

Koffein nedbrydes fortrinsvis i leveren af enzymet cytochrom P4501A2 (CYP1A2), men den samlede omsætning er kompleks. Der findes to almindelige genetiske varianter af dette enzym, og omkring halvdelen af os har en hurtig variant og kan derfor hurtigere nedbryde koffein, mens den anden halvdel omsætter koffeinen langsomt.

Derudover har videnskabelige undersøgelser fundet, at omsætningen af koffein kan variere med bl.a. rygning. Rygning aktiverer det enzym, der omsætter koffein, mens graviditet, p-piller, leversygdomme og nogle lægemidler, f.eks. midler mod depression, forlænger koffeins halveringstid.

Koffeinens omsætning er ikke ’mætbar’. Dermed menes, at halveringstiden af koffein ikke øges, selv om du indtager rigtig meget kaffe på kort tid.

Jeg kan ikke finde forskning, der konkluderer, om en persons træningstilstand påvirker omsætningen af koffein eller koffeins virkning.

Og hvad med alderen? Jo, det er rigtigt, at alderen kan påvirke evnen til at omsætte koffein. Samtidig er søvnbesvær tiltagende med alderen, og alt i alt kan man opleve, at søvnproblemer som følge af koffein forværres med alderen.

Koffeinets opkvikkende virkning skyldes, at det binder sig til adenosinreceptorerne i hjernen. Den dæmpning af impulsgennemgangen, som kroppens eget adenosin skulle have fremkaldt, finder altså ikke sted, og det opleves som øget friskhed. Koffein kan påvirke søvnen på flere måder, der medfører, at den totale søvntid bliver forkortet.

Resultater af tvillingestudier tyder på, at ca. 40 procent af variationen i kaffeinduceret søvnløshed er arveligt/genetisk betinget. Følsomheden over for kaffe er associeret med variationer i adenosinreceptor-genet. Forskningen tyder således på, at individuelle forskelle i vores reaktioner på kaffe i forhold til søvn i væsentlig grad kan forklares ved en kendt, gængs genetisk variation.

Der er således medfødte genetiske variationer, både hvad angår koffeins halveringstid og hjernens følsomhed for kaffe.

Typisk regner man med, at en almindelig kop kaffe med de forskelle i serveringsvolumen, der følger af tilberedningen, indeholder omkring 100 mg koffein.

I en undersøgelse af forskellige kommercielle kaffetyper fra en cafékæde var indholdet dog mellem 70-130 mg per kop på én bestemt dag, og variationen er endnu større, når sorter og tilberedningsmetoder (40-210 mg koffein/kop) også tages i betragtning.

Og så skal du i øvrigt huske, at koffein faktisk findes i mange andre produkter såsom cola, te, kakao og visse energidrikke.

Idet der er betydelig individuel variation i omsætningen af koffein og i indholdet af koffein i en kop kaffe, kan det ikke udelukkes, at der kan opleves søvnforstyrrelser efter 2 kopper stærk kaffe indtaget kl. 14 samme dag.

Hvis du oplever søvnforstyrrelser om aftenen, er der nok noget om snakken. Det er veldokumenteret, at koffein svarende til indholdet i blot 1 kop kaffe kan virke søvnforstyrrende. Og en oversigtsartikel fra 2009 har konkluderet, at fravalg af koffein en hel dag kan forbedre søvnkvaliteten hos mennesker med søvnproblemer.

Vidensråd for Forebyggelse har udgivet rapporten ’Kaffe, sundhed og sygdom www.vidensraad.dk