Annonce
Annonce
Brevkasse 17. jan. 2013 KL. 07.43

Klarlund: Sådan kommer du bedst af med vintertristheden

Vinterdepression er et helt normalt fænomen på de mørkeste breddegrader.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bente Klarlund Pedersen


Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed

Øv, hvor er det svært at komme op om morgenen, specielt når det, som i den forgangne uge, er koldt, klamt og meget, meget mørkt.

Så er det trods alt lettere på en frostklar, solbeskinnet, tindrende hvid en af slagsen, som sår et lille kim af forventning om snarligt gensyn med de lyse, varme, milde forårsgrønne morgener, hvor verden er som ny.

Men hvorfor er vi så mange, der vinter efter vinter har det mere end almindeligt trist og simpelthen fungerer markant dårligere end om sommeren?

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Det uløste tranebærmysterium

Sagen er, at mange døjer med symptomer ud over almindelig vintertræthed. De fleste, der har det sådan, accepterer det som en naturlov, for vinterdepression er en nærmest usynlig lidelse.

Typiske symptomer på vinterdepression er, at man er træt, har voldsom sukkertrang, tager på og oplever, at energien er helt i bund. Man ser sort på det hele, orker ikke socialt samvær, fungerer dårligt på arbejdet og i familien, bliver grebet af mindreværd og kan ikke få opgaverne fra hånden. Man har flere smerter, bliver lettere syg og har mere lyst til kaffe, tobak, alkohol og rusmidler.

Forskellen på en traditionel depression og en vinterdepression er, at vinterdepressionen tager til i styrke i løbet af efteråret og forsvinder, når lyset vender tilbage sidst på vinteren. Ved en traditionel depression lider man typisk af søvnløshed og manglende appetit. Når man er vinterdeprimeret, er det stik modsat.

LÆS OGSÅKlarlund: Drop slanke-nytårsforsættet hvis du vil være rigtig sund

Men der er faktisk en hel del, man selv kan gøre for at lindre depressionen. Man skal – ikke overraskende – spise sundt, ikke mindst masser af fisk, for både D-vitamin og fiskeolie er godt for hjernen. Hvis det er muligt, er det også en god idé at udskyde store projekter både derhjemme og på jobbet til hen på foråret, for hvis man er stresset, forværrer det både vinterdepression og vintertræthed.

Men mere end noget andet gælder det om at få masser af lys. Sug solen til dig, hvis du kan. Jo mere sol, du får, jo gladere bliver du. Gør det til en vane at opholde dig der, hvor der er mest lys: Flyt spisebordet, sofagruppen og køkkenbordet derhjemme hen til vinduet. Følg solen. Spis morgenmad i rum med vinduer mod øst. Ophold dig i rum mod syd om eftermiddagen, så du får mest glæde af solen, hvis den kommer frem. Fjern tunge gardiner, og indret dig med rigeligt elektrisk lys. Vælg hvide vægge og lyse møbler. Hvis du skal vælge ny bolig, så gå efter en bolig med masser af lys.

LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Bliver man syg af at spare på varmen?

Når du er på job, så flyt din arbejdsplads hen til vinduet og undgå møder i rum uden vinduer. Prøv, om du kan komme ud i dagslyset i din frokostpause eller om muligt holde udendørs gåmøder på åbne pladser eller i parker.

Hvis du mærker, at du får det bedre, når solen skinner, så køb en lysterapilampe. Lyset holder hjernens serotonin oppe her i vintermånederne. Serotonin er et af hjernens signalstoffer, et såkaldt lykkestof, som påvirkes af lyset og gør mennesker i bedre humør.

Man øger også serotoninniveauet, når man motionerer. Det er altså en rigtig god idé, hvis man kan få flettet en gå- eller løbetur ind, mens det endnu er lyst.

Gør det til en vane at opholde dig der, hvor der er mest lys

Kilde:
Vinterdepression og Vintertræthed af Monica C. Madsen. FADL`s forlag.