Politikens ekspert

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens nye sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser Suste Bonnén.

Synes du, det er rimeligt, at samfundet stiller gratis lægehjælp til rådighed for de selvskabte sygdomme, som maraton- og ultraløberne påfører sig, når vi f.eks. ikke har råd til at give pensionisterne tandlægehjælp?

Svar
Tak for dit tankevækkende spørgsmål vedrørende selvskabte sygdomme. Det er en privat sag, om man vil risikere liv og lemmer ved ekstremsport, men det er fællesskabet, der betaler, når det går galt. Vi siger, at livsstil er en privat sag. Og dog har vi et solidarisk sundhedsvæsen.

Vi må se i øjnene, at det danske sundhedsvæsen er et fantastisk gode, men det er også en ressource med visse begrænsninger. Hvis antallet af livsstilssygdomme fortsætter med at stige og i henhold til WHO kommer til at udgøre 70 procent af al sygdom i år 2020, så vil vi alt andet lige have sværere ved at få råd til at behandle konsekvenserne af dårlig livsstil, f.eks. rygerlunger, diabetes, hjerte-kar-sygdom, kræft og demens.

LÆS OGSÅ Mænd skal til sundhedstjek

Det kan også blive svært at få råd til at behandle de sygdomme, hvis årsag vi ikke kender, f.eks. visse kræftformer hos børn og voksne. Det er i den sammenhæng, jeg ser dit spørgsmål. Var det ikke rimeligt, at vi selv betalte for selvskabt sygdom, så vi havde råd til at give pensionisterne tandlægehjælp?

Men trods logikken i dit spørgsmål bryder jeg mig ikke om særbehandling af såkaldt selvskabt sygdom. De færreste vælger bevidst at blive nikotinafhængige. Unge begynder at ryge, hvis deres rollemodeller ryger.

Fedmeepidemien skyldes heller ikke, at flere og flere bevidst har valgt en livsstil, hvor de bliver svært overvægtige.

LÆS OGSÅBørn knækker fedmekurven

Vores spise- og bevægelsesadfærd er i høj grad skabt af ydre rammer: byplanlægning, transportsystemer, madpriser og tilgængelighed. Også medfødte anlæg er af betydning. Og hvad med nye sygdomme som hiv-infektion? Der går noget tid, fra man har en bestemt livsstil, til vi alle ved, at der kan være en risiko forbundet derved. Hvornår er det ens egen skyld?

Det er heller ikke helt nemt med løberne. De pådrager sig akutte skader, men forebygger samtidig en række kroniske sygdomme.

LÆS OGSÅ Maratonløbere elsker at præstere

Mit ideal er et sundhedsvæsen, der favner alle, også når vi har dummet os eller gamblet med vort helbred. Jeg ville i den forbindelse ønske, at vores tænder fik samme status i sundhedsvæsenet som resten af kroppen.

Men et sundhedsvæsen med disse kvaliteter kan kun realiseres, hvis der breder sig en norm og en kultur, der hedder: Jeg må tage vare på mit helbred, for min egen skyld, men også af hensyn til fællesskabet.

Bente Klarlund Pedersen