Annonce
Brevkasse 13. nov. 2010 KL. 15.00

Få glas om ugen kan styrke helbredet

Mindre mængder alkohol kan styrke hjertet, men motion, sund kost og nul tobak er bedre

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Politikens ekspert


Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra 44-årige læser Helle.

Hvorfor er det nu lige, at jeg helst kun skal drikke 7 genstande per uge, når nu jeg dyrker passende motion, er normalvægtig og passer mit arbejde? Er der en kræftrisiko, hjerte-kar-sygdom eller hvad? Ødelægger alkohol kroppen? Og hvad er antallet 7 baseret på? Er der lavet studier på 5, 9 og 27 genstande per uge?

Jeg håber, at du kan give et af dine gode, grundige svar på dette.

Svar
Talrige studier har vist en såkaldt J-formet sammenhæng mellem mængden af alkohol og for tidlig død.

Hvis man slet ikke indtager alkohol, har man tilsyneladende en større risiko for at blive syg og dø tidligere, end hvis man har et let til moderat forbrug. Hvis man derimod har et stort forbrug, giver det anledning til oversygelighed og tidlig død.

LÆS OGSÅDanskerne drikker igennem i december

Figuren viser sammenhængen mellem indtag af alkohol og risiko for død (overdødelighed), dels i forhold til alle dødsårsager, dels i forhold til dødeligheden ved hjerte-kar-sygdomme og kræft. Af figuren fremgår det, at risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom mindskes ved et begrænset indtag af alkohol. Derimod stiger risikoen for at dø af kræft allerede ved et beskedent indtag af alkohol. Men hvis vi ser på den samlede dødelighed, er der en J-formet kurve.

Den laveste totale dødelighed finder man ved et let til moderat indtag af alkohol. Dødeligheden stiger for mænd ved et indtag på mere end 3 genstande daglig og for kvinder på mere end 2 genstande daglig. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger er 7 genstande ugentligt for kvinder og 14 for mænd. Man har ønsket at give såkaldte lavrisikoanbefalinger, hvor de tidligere anbefalinger var, at ved indtag over henholdsvis 14 og 21 genstande var der fare på færde.

LÆS OGSÅKursskifte: Alkoholkampagner skal råbe forældre op

Den information, man har om alkohols betydning for helbredet, stammer fra befolkningsstudier.

Man har spurgt folk, hvor meget de drikker, hvad de drikker, og hvor ofte de drikker.

Men der er flere problemer med spørgeskemaundersøgelser. I de fleste studier spørger man ved undersøgelsens start folk om, hvor meget de drikker. Efter en årrække går forskerne ind i forskellige registre for at finde ud af hvor mange af de adspurgte, der er blevet syge eller er døde.

Problemet er, at man på dette tidspunkt ikke har styr på, hvilke personer der fortsat hører til i den oprindelige kategori, og hvilke personer der nu drikker mere eller mindre.

LÆS OGSÅNy grænse: Syv genstande mindre om ugen

Endnu et problem er den åbenlyse fejlkilde, der vedrører underrapportering af alkoholindtagelse. Ved at sammenholde hvor meget folk oplyser, de drikker, med den faktiske omsætning, kan man konkludere, at der må være mange, der oplyser, at de drikker mindre, end de gør. Der ser ud til, at folk enten tror, at de drikker mindre, end de gør, eller at de gerne vil svare ’korrekt’, når de er med i en spørgeskemaundersøgelse.

Der er altså en vis usikkerhed, når det gælder at bruge befolkningsundersøgelser til at fastlægge genstandsgrænser. Derimod er man på mere sikker grund, når det gælder betydningen af drikkemønsteret. Alkohols positive effekt er kun til stede, hvis man drikker en begrænset mængde de fleste af ugens dage.

LÆS OGSÅVi er en nation af småalkoholikere

Risikoen for at dø af en alkoholrelateret sygdom øges, hvis indtaget af alkohol sker ved at drikke en masse øl og vin i weekenden, det vil sige ’binge-drikning’, sammenlignet med et jævnt indtag i løbet af ugen. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man maksimalt indtager 5 genstande ved samme lejlighed.

Det kan være godt for hjertet med en lille mængde alkohol til måltidet. Men man kan styrke sit hjerte på mange måder, ikke mindst ved at motionere, spise sundt og kvitte tobakken. Jeg kan derfor ikke anbefale, at man indtager alkoholiske drikke i sundhedens navn, vel vidende at alkohol også er kræftfremkaldende, og at der er nogle mennesker, der er disponerede for at udvikle alkoholafhængighed.

Bente Klarlund Pedersen

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com