Politikens ekspert

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra 44-årige læser Helle.

Hvorfor er det nu lige, at jeg helst kun skal drikke 7 genstande per uge, når nu jeg dyrker passende motion, er normalvægtig og passer mit arbejde? Er der en kræftrisiko, hjerte-kar-sygdom eller hvad? Ødelægger alkohol kroppen? Og hvad er antallet 7 baseret på? Er der lavet studier på 5, 9 og 27 genstande per uge?

Jeg håber, at du kan give et af dine gode, grundige svar på dette.

Svar
Talrige studier har vist en såkaldt J-formet sammenhæng mellem mængden af alkohol og for tidlig død.

Hvis man slet ikke indtager alkohol, har man tilsyneladende en større risiko for at blive syg og dø tidligere, end hvis man har et let til moderat forbrug. Hvis man derimod har et stort forbrug, giver det anledning til oversygelighed og tidlig død.

LÆS OGSÅDanskerne drikker igennem i december

Figuren viser sammenhængen mellem indtag af alkohol og risiko for død (overdødelighed), dels i forhold til alle dødsårsager, dels i forhold til dødeligheden ved hjerte-kar-sygdomme og kræft. Af figuren fremgår det, at risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom mindskes ved et begrænset indtag af alkohol. Derimod stiger risikoen for at dø af kræft allerede ved et beskedent indtag af alkohol. Men hvis vi ser på den samlede dødelighed, er der en J-formet kurve.

Den laveste totale dødelighed finder man ved et let til moderat indtag af alkohol. Dødeligheden stiger for mænd ved et indtag på mere end 3 genstande daglig og for kvinder på mere end 2 genstande daglig. Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger er 7 genstande ugentligt for kvinder og 14 for mænd. Man har ønsket at give såkaldte lavrisikoanbefalinger, hvor de tidligere anbefalinger var, at ved indtag over henholdsvis 14 og 21 genstande var der fare på færde.

LÆS OGSÅKursskifte: Alkoholkampagner skal råbe forældre op

Den information, man har om alkohols betydning for helbredet, stammer fra befolkningsstudier.

Man har spurgt folk, hvor meget de drikker, hvad de drikker, og hvor ofte de drikker.

Men der er flere problemer med spørgeskemaundersøgelser. I de fleste studier spørger man ved undersøgelsens start folk om, hvor meget de drikker. Efter en årrække går forskerne ind i forskellige registre for at finde ud af hvor mange af de adspurgte, der er blevet syge eller er døde.

Problemet er, at man på dette tidspunkt ikke har styr på, hvilke personer der fortsat hører til i den oprindelige kategori, og hvilke personer der nu drikker mere eller mindre.

LÆS OGSÅNy grænse: Syv genstande mindre om ugen

Endnu et problem er den åbenlyse fejlkilde, der vedrører underrapportering af alkoholindtagelse. Ved at sammenholde hvor meget folk oplyser, de drikker, med den faktiske omsætning, kan man konkludere, at der må være mange, der oplyser, at de drikker mindre, end de gør. Der ser ud til, at folk enten tror, at de drikker mindre, end de gør, eller at de gerne vil svare ’korrekt’, når de er med i en spørgeskemaundersøgelse.

Der er altså en vis usikkerhed, når det gælder at bruge befolkningsundersøgelser til at fastlægge genstandsgrænser. Derimod er man på mere sikker grund, når det gælder betydningen af drikkemønsteret. Alkohols positive effekt er kun til stede, hvis man drikker en begrænset mængde de fleste af ugens dage.

LÆS OGSÅVi er en nation af småalkoholikere

Risikoen for at dø af en alkoholrelateret sygdom øges, hvis indtaget af alkohol sker ved at drikke en masse øl og vin i weekenden, det vil sige ’binge-drikning’, sammenlignet med et jævnt indtag i løbet af ugen. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man maksimalt indtager 5 genstande ved samme lejlighed.

Det kan være godt for hjertet med en lille mængde alkohol til måltidet. Men man kan styrke sit hjerte på mange måder, ikke mindst ved at motionere, spise sundt og kvitte tobakken. Jeg kan derfor ikke anbefale, at man indtager alkoholiske drikke i sundhedens navn, vel vidende at alkohol også er kræftfremkaldende, og at der er nogle mennesker, der er disponerede for at udvikle alkoholafhængighed.

Bente Klarlund Pedersen

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med Tjek.dks nyhedsbrev.