Politikens ekspert

Professor Bente Klarlund, Rigshospitalet, skal være en fast del af Lørdagslivs panel.

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser Jakob G.

I tilknytning til dit lange og grundige svar til Helle i Lørdagsliv 13. november har jeg et par spørgsmål, som jeg gerne vil have dig til at besvare.

Hvordan forklarer du de forskelle, der er mht. anbefalede genstandsgrænser i forskellige af vore nabolande? Lægger de respektive lande forskellige studier til grund for deres anbefalinger?

Det er umiddelbart påfaldende, at nogle lande har samme genstandsgrænse for kvinder og mænd, hvor vi i Danmark differentierer.

Ligeledes er det påfaldende, at hvor vi nu i Danmark siger maks. 14 genstande ugentligt pr. mand og 7 pr. kvinde, hedder grænsen i Frankrig med den højeste levealder i Europa 35 genstande for mænd og 21 for kvinder.

LÆS OGSÅUnge vil have alkoholgrænser fra mor og far

Med de forskelle, der er på de forskellige nationale anbefalinger af genstandsgrænser, kan man let blive lidt i tvivl om, hvor meget evidens der egentlig ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Svar
Der er overordnet set ganske god dokumentation for, at en lille mængde alkohol de fleste af ugens dage kan være hensigtsmæssigt for helbredet. Det er også ganske sikkert, at det er usundt at drikke meget på én gang eller at have et stort dagligt forbrug. Det vanskelige er at fastslå lige præcis, hvor grænsen skal gå.

Skal det være henholdsvis 1 og 2 genstande eller 2 og 3 genstande dagligt for kvinder og mænd? Eller noget helt tredje? Og skal der overhovedet være en kønsforskel? Og hvorfor er der forskelle landene imellem?

Én af forklaringerne ligger i, at definitionen af en genstand er forskellig fra land til land. En dansk genstand er defineret som 12 gram ren alkohol. I England er en genstand 8 gram, og i USA er en genstand 14 gram.

LÆS OGSÅMå dit barn drikke før det er 15?

De tidligere danske genstandsgrænser var kopieret efter England, hvor man havde de kendte 14/21 genstande som ugentlige grænser for kvinder og mænd. I Danmark var Sundhedsstyrelsen imidlertid ikke opmærksom på forskellen mellem en engelsk genstand (8 gram) og en dansk genstand (12 gram).

Selv om sindene kom i kog over det forhold, at danskerne fik øget deres ugentlige ration med 50 procent i forhold til englændernes på grund af en fejl, kan jeg personligt ikke hidse mig op over diskussionen om, at en genstand reelt ikke er en genstand.

LÆS OGSÅSådan tæller du genstande

Der er nemlig mange andre fejlkilder, når det gælder om at fastslå, hvilken daglig mængde alkohol der er sund, og hvilken der er usund.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd om ugen fordelt over ugens dage. Men hvorfor er der forskellige grænser for kvinder og mænd?

Svaret skal findes i det forhold, at alkohol fordeler sig i kroppens væskefase. Muskler indeholder langt mere vand end fedt. Da mænd generelt er større og mere muskuløse end kvinder, giver det en god forklaring på, hvorfor mænd opnår en lavere promille end kvinder, der drikker den samme mængde alkohol.

LÆS OGSÅKlarlund: Sådan øger alkohol risikoen for brystkræft

Endnu en forklaring skal findes i det forhold, at nedbrydningen af alkohol begynder i mavesækken. Det er enzymet alkoholdehydrogenase, der nedbryder alkohol. Det findes både i leveren og i mavesækkens slimhinde. Enzymet er mere aktivt i mavesækken hos mænd end hos kvinder. Samlet set er kvinder mere følsomme over for alkohol end mænd. Drikker en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg lige meget, vil kvinden få en promille, der er dobbelt så stor som mandens.

Ovenstående svar kan ikke alene forklare, hvorfor der er forskel på anbefalingerne landene imellem. Der er ingen tvivl om, at kultur, holdninger og politik har indflydelse på, hvor grænserne sættes – også genstandsgrænserne.

Bente Klarlund Pedersen

Modtag aktuelle guides og nyheder om penge, sundhed og meget mere med tjek.dks nyhedsbrev Tjek.dks nyhedsbrev.