Spørgsmål fra læser Tor Rønnow.

Jeg har set en meget interessant udsendelse på DR om ’tankernes kraft’ og om de videnskabelige studier, der foreligger omkring placebo- og nocebo-effekter i forbindelse med sygdom og behandling deraf

Konklusionen var meget klar: I rigtig mange tilfælde er det tankerne, der sætter kroppens kemi i gang med at helbrede sig selv, og altså ikke indtaget af medicin eller andre lægelige indgreb. Selv ved operationer var der en klar placebo-effekt.

Spørgsmålet er, om vi kan anvende denne viden i f.eks. motions- og sundhedssammenhæng? Kan vi tænke os i bedre form, og kan vi tænke os sunde? Vil du tænke over det?

Svar
Dit spørgsmål om, hvorvidt man kan tænke sig i bedre form, har været et af de store videnskabelige spørgsmål helt frem til 1960’erne. Hvis man med formuleringen ’tænke sig i bedre form’ mener, om man kan ligge på sofaen og tænke sig til en bedre kondition eller en bedre muskelstyrke, er svaret nej.

Men indtil for cirka 50 år siden troede mange forskere, at man ved tankens kraft kunne få nerver i rygmarven til at frigøre stoffet mysterin – et kemisk stof, der kunne påvirke muskelfibrenes egenskaber. Imidlertid blev denne ide modbevist ved hjælp af elegante elektrofysiologiske forsøg, der udløste nobelprisen i 1963.

LÆS OGSÅSæt strøm til kraniet og husk bedre

Det viste sig, at hvis man eksempelvis tænker på, at man vil løfte sit ben, skal denne tanke efterfølges af en viljeshandling, hvor man rent faktisk løfter benet. Kun derved opnår man at aktivere muskelfibrene, hvilket over tid kan give en træningseffekt.

Hvis man ligger på sofaen og forestiller sig, at man vil løfte noget tungt eller løbe en tur, kan man opleve, at pulsen stiger, selv om man ligger helt stille. En sådan tankeinduceret pulsstigning vil imidlertid ikke give en træningseffekt, idet hjertets slagvolumen ikke stiger samtidig.

LÆS OGSÅBørn med høj puls er bedre til matematik

Det er det samme, der sker, når man går i sauna. Pulsen stiger, men man bliver ikke trænet. Hvis man er fysisk aktiv, vil det medføre stigning i både puls og slagvolumen, hvorved hjertet bliver trænet.

Selv om man ikke kan opnå en fysiologisk forbedring ved tankens kraft alene, er der mange eksempler på, at man ved at tænke på en forestående fysisk udfoldelse vil blive bedre til at udføre den. Man kan forberede sig mentalt.

Der er et væsentligt psykologisk aspekt ved træning. Nogle idrætsfolk opnår den bedste præstation, hvis de kombinerer den fysiske træning med mental forberedelse. Hvis man f.eks. løber på slalomski, er det vigtigt, at man forestiller sig banen, så man kontinuerligt kan forberede næste sving i tide.

LÆS OGSÅTræning sætter dit stofskifte i bedre form

Dette kommer til udtryk i historien om løberen Roger Bannister. I 1954 blev han indehaver af verdensrekorden for en engelsk mil med tiden 3 minutter og 59,4 sekunder.

Andre løbere var tidligere kommet tæt på. Men en tid under 4 minutter havde stået som en uovervindelig barriere, og man diskuterede, om den var fysiologisk eller psykologisk. Den psykologiske teori lød, at de fleste løbere havde overbevist sig selv om, at det var menneskeligt umuligt at komme under 4 minutter.

Der var imidlertid ingen tvivl om, at Bannister havde en anden måde at tænke på. Og psykologerne fik ret. Da først milen var løbet på en tid under 4 minutter, fulgte mange andre løbere hurtigt trop.

LÆS OGSÅBliv en bedre løber

Bannisters præstation åbnede for en helt ny tankegang, hvor den fysiske begrænsning blev sat op imod den mentale målsætning. Man kan ikke tænke sig i bedre form, men det er psyken, der afgør, hvor tæt man kan komme på sin absolut maksimale ydeevne.

Bente Klarlund Pedersen