Spørgsmål fra læser Jette
Jeg har en datter på 5 år, der har haft mellemørebetændelse flere gange. Flere af mine venner siger, at hun har problemer med ørerne, fordi hun drikker komælk. Hun har ingen problemer med maven, så det tyder vel på, at hun tåler mælken?

Mælken er hele tiden til debat. Hvad er din holdning til mælk? Hører du til dem, der mener, at de danske mælkeanbefalinger er udtryk for mejeriernes hjernevask af befolkningen? Eller tror du mere på mælken som svaret på vor tids livsstilsproblemer? Skal jeg fjerne mælken fra mit barns kost?

LÆS KLUMME:Klarlunds brevkasse: Hvorfor tåler mit barnebarn ikke mælk?

Svar
Lad mig starte med de små ører. Det er en myte, at komælk generelt øger risikoen for mellemørebetændelse hos børn. Men hvis et barn reelt har mælkeallergi, er der derimod en øget risiko for mellemørebetændelser ved indtagelse af mælk.

Der er imidlertid intet, der tyder på, at dit barn har mælkeallergi, så der er i dette, som i næsten alle andre tilfælde, ingen sammenhæng mellem komælk og mellemørebetændelse.

Modermælken indeholder som bekendt en lang række uvurderlige næringsstoffer, som man ikke nemt kan erstatte. Det er min klare opfattelse, at spædbørn så vidt muligt skal die ved moders bryst. Hvis amningen er gået i stå, skal barnet have modermælkserstatning.

Hvis der er mistanke om, at et spædbarn ikke tåler modermælkserstatning, er det en specialistopgave at råde vedrørende anden ernæring. Hverken gedemælk eller sojamælk er forsvarlige alternativer.

LÆS KLUMME:Klarlunds brevkasse: Find mælk og mad uden laktose

Når barnet kommer i den alder, hvor det ikke længere kun får modermælk, kommer diskussionen om de officielle anbefalinger. Fødevarestyrelsen siger, at cirka en halv liter magert mælkeprodukt daglig er en passende mængde for børn over tre år og voksne.

Det er primært mælkens kalcium og risikoen for skøre knogler, der forklarer anbefalingen. Men dels har mælken jo ikke monopol på kalcium, dels er det mindst lige så meget den vægtbærende motion i præpuberteten, der forebygger knogleskørhed senere i livet. Så hvorfor denne fokus på mælken?

LÆS ARTIKEL: Nu kan du købe mælk uden... mælk

I 80’erne var det en udbredt holdning, at mælkefedtet tilhørte det dårlige fedt, og vi blev ligefrem opfordret til at drikke sodavand i stedet for mælk. Men nu er der noget, der peger i retning af, at daglig indtagelse af mælk måske forebygger hjerte-kar-sygdomme. Det er lidt af et paradoks. Og de videnskabelige beviser er da også relativt beskedne.

Forklaringen skulle være, at mælkens indhold af kalcium får os til at udskille mere fedt med afføringen. Derfor skulle det være godt at drikke mælk til maden. Men der er jo – som bemærket før på disse sider – også dokumentation for den hjerte-kar-beskyttende effekt af et dagligt glas rødvin. Så kan man jo selv vælge.

LÆS ARTIKEL:Ny yoghurt kommer uden mælkesukker

Jeg synes, de officielle anbefalinger er i orden, men formentlig kan større børn og voksne sagtens skrue lidt ned for de anbefalede mælkemængder og supplere kosten med andre kalciumholdige produkter, herunder for eksempel de mørkegrønne bladgrøntsager som spinat, grønkål og broccoli.

Bente Klarlund Pedersen