Spørgsmål fra læseren Anette Christensen:

Hvad er bivirkningerne ved laktoseintolerans?

Svar:
Jeg har skrevet om laktoseintolerans før, men der er mange læsere, der ligesom dig er optaget af emnet og ønsker begrebet belyst. Hvis man har laktoseintolerans, kan man ikke optage mælkesukker (laktose) fra tarmen. Der er tale om en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed, hvor man ikke er i stand til at fordøje mælkesukkeret. Det betyder, at mælkens laktose kommer ufordøjet ned i tyktarmen. Det medfører luft i maven, mavesmerter og diarré. Det er ikke farligt, men ubehageligt.

LÆS BREVKASSEKlarlunds brevkasse: Find mælk og mad uden laktose

Alle små børn har en god evne til at optage mælkesukker, men i løbet af opvæksten nedsættes denne evne.

Hovedparten af Jordens voksne befolkning har rent faktisk en vis grad af laktoseintolerans. I Nordeuropa og Nordamerika har den største del af den voksne befolkning imidlertid bevaret evnen til at optage mælkesukker, og i Danmark findes laktoseintolerans især hos personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Mælkeprodukter i moderate mængder
Ved mistanke om laktoseintolerans kan man droppe mælkeholdig føde i nogle dage og herefter foretage et provokationsforsøg, hvor man drikker to-tre glas mælk. Får man mavekneb eller diarré inden for et par timer, har man muligvis laktoseintolerans.

LÆS BREVKASSEKlarlund: Hænger mælk og mellemørebetændelse sammen?

Mange med laktoseintolerans tåler mælkeprodukter i moderate mængder og kan med fordel udskifte komælk med sojadrik. Det er kun meget sjældent, at der er en faglig begrundelse for helt at eliminere mælkeprodukter fra kosten. Det kan føre til fejlernæring og er under alle omstændigheder ressourcekrævende og ofte aldeles unødvendigt. Laktoseintolerans er altså en hyppig og helt ufarlig tilstand, som man nemt kan lære at leve med.

Mælkeallergi
Laktoseintolerans bliver ofte forvekslet med mælkeallergi, men der er tale om to helt forskellige tilstande. Mælkeallergi forekommer hos 2-3 procent af spædbørn i løbet af det første leveår, og halvdelen af disse vokser fra mælkeallergien i løbet af det næste leveår. Blandt skolebørn er det kun ét barn ud af 1.000 børn, der har mælkeallergi.

Ved mælkeallergi går barnets immunsystem til angreb på de proteiner, der er i komælk. Symptomerne er opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Diagnosen mælkeallergi kræver, at der kommer en ekspert ind over. Komælksallergikere tåler heller ikke uhomogeniseret, upasteuriseret eller rå mælk, stalddørsmælk eller økologisk mælk. Man tåler heller ikke mælk fra for eksempel ged eller får.


Bente Klarlund Pedersen