På et eller andet tidspunkt i aften er der nok nogen, der spørger, hvad dit nytårsforsæt er for 2012.

Hvis du ikke har overvejet dit nytårsforsæt før fem minutter i midnat, så lad være med at bilde dig selv ind, at du vil kunne føre dit forsæt ud i livet. Det er dømt til at mislykkes. Men der er faktisk lige nu nogle timer til midnat. Og der er endnu tid til omtanke.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Fremvis gerne krop i bevægelse

Vi er forbavsende uopfindsomme, hvad angår nytårsforsætter. Omkring en fjerdedel af de danskere, der fremsætter et nytårsforsæt, vil gerne tabe sig nogle kilo. Næsten lige så mange vil motionere mere eller holde op med at ryge. Nytårsforsætternes topscorere handler alle om at gøre noget for sig selv.

Ganske vist viser undersøgelser, at ikke mindst mænd ofte motiverer deres ønske om en livsstilsændring med, at de vil gøre det for at berolige hustruen og børnene, der er bekymrede for deres dårlige helbred:

Jeg ønsker at tabe mig, fordi min kone siger, jeg skal. Jeg ønsker at motionere, så mine børn ikke skal vokse op faderløse, fordi jeg falder om af en blodprop. Uanset retorikken, er det slående, at vores nytårsforsætter handler om os selv. Langt nede på listen af nytårsforsætter finder man nogle få procent, der vil gøre flere gode gerninger.

På disse sider i Lørdagsliv har der gennem året været meget fokus på ’kram’-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). En kram-venlig livsstil forlænger livet med 14 gode år, hvor man er rask og med grådighed kan kaste sig over livets mange udfordringer. Det har været værd at fortælle om.

Det var imidlertid en øjenåbner for mig, da jeg i løbet af 2011 blev opmærksom på den forskning, der viser, at det også er uhyre sundt for os at gøre gode gerninger. Når man deltager i velgørenhedsarbejde, gør man indirekte noget godt for sig selv. Gode mennesker har det bedre. De er sundere og lever længere.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Effekt af e-cigaretter kendes ikke

Uanset om man giver af sine penge eller sin tid, har man lavere risiko for at blive syg og dø for tidligt i forhold til mennesker, der er mindre givende. Selv motion fire gange om ugen bliver slået af velgørenhed. Men hvorfor er filantropi sundt? Forklaringen skal findes i hjernen. Hjernen får sin belønning. Den frigiver nemlig mere af belønningsstoffet dopamin, når vi gør gode gerninger.

Dermed føler vi glæde, tilfredsstillelse og velbehag. Man kan også stimulere belønningscenteret med sukker, alkohol, sex, stoffer, spil og motion. Men hvis man stimulerer sit belønningscenter med gode gerninger, har man nok mindre brug for at stimulere hjernen med alkohol og sukker. Og det er jo sundt.

Der er endnu tid til refleksion, inden Rådhusklokkerne slår tolv. Uanset om du vælger at fremsætte et nytårsforsæt af de klassiske, for eksempel om vægttab, motion eller rygestop, eller går med på den nye trend, der handler om frivillighed og velgørenhed, foreslår jeg, at du bruger de sidste timer af året på at forberede dig. Du skal være motiveret. Du er nødt til at gøre dit forsæt til din egen beslutning.

Det er en god ide at begrænse sig til ét forsæt. Du kan ikke ændre hele dit liv eller hele verden på én gang. Vær realistisk. Find kalenderen frem, og gør allerede i dag plads til dit nye forsæt. I gennemsnit ser vi fjernsyn fire timer om dagen, så her er et oplagt sted at finde tiden. Tag telefonen og ring til en ven, som kunne tænke sig at fremsætte samme nytårsforsæt som dig. Det er nemmere at holde ved, når man er flere om ’den nye livsstil’.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Radioen giver 10 minutters gymnastik daglig

Gør dit mål konkret og opnåeligt, og forbered dig på, at du hver dag skriver ned, om du har nået dit mål. Du kan for eksempel beslutte dig til at gå en tur hver dag på 30 minutter – det er mere konkret end at ville gå noget mere. Du kan beslutte dig for at betale uddannelsen for et ungt menneske i et af verdens fattige lande. Det er mere konkret end at ville gøre flere gode gerninger.

Der er mange gode grunde til at fremsætte et nytårsforsæt, der ligger uden for en selv. John F. Kennedy sagde som bekendt ved sin indsættelse som præsident i 1961: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land«. Måske disse velkendte ord kan inspirere til et nytårsforsæt. Godt nytår!

Gode mennesker har det bedre. De er sundere og lever længere.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken