Forestil dig at du er ved at partere den franske and, men i et øjebliks uopmærksomhed klør dig på næsen med lillefingeren.

Det er i princippet nok til at blive smittet med og bærer af en multiresistent bakterie, som kan gøre infektioner meget ubehagelige og svære at kurere. Jo hyppigere du møder bakterien, jo større er risikoen for smitte.

Derfor er det en god ide at se, om kyllingestegen, andebrystet eller andre typer fjerkræ i supermarkedet kommer fra Danmark eller er importeret fra Holland eller andre europæiske lande. Og selv om du er god til køkkenhygiejne, er det bedst at undlade at røre ved din egen hud, mens du har kyllingesaft på hænderne.

Sådan lyder advarslen fra forskningsleder Frank Aarestrup og seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, der begge arbejder på fødevareinstituttet ved DTU.

De mødes i dag med forskere fra hele Europa for at drøfte den alvorlige spredning af bakterier, der ikke lige lader sig slå ihjel af de almindelige typer antibiotika.

»Det bedste, forbrugerne kan gøre, er at købe dansk fjerkræ i stedet for udenlandsk. Undersøgelser viser, at der er mange resistente bakterier i importeret fjerkræ, mens det er sjældent at de samme bakterier findes i dansk fjerkræ. Også når det gælder svinekød indeholder det danske lidt mindre end det udenlandske«, siger Vibeke Frøkjær Jensen.

LÆS ARTIKELForskere bekymrede over antibiotika i svin

De resistente bakterier opstår, fordi produktionsdyr som fjerkræ og svin får for meget antibiotika af bestemte typer. Når dansk kød indeholder færre af de problematiske bakterier skyldes det, at danske landmænd og myndigheder har været mere på vagt overfor antibiotikaforbruget.

Resistent colibakterie vokser i antal
En af de bekymrende bakterier er stafylokokken MRSA, mens en anden, ESBL er en E.coli-bakterie, der smitter hvis du på grund af dårlig køkkenhygiejne får den ned i tarm-regionen.

MRSA kan leve på vores hud, og man kan bære den rundt længe, før den en dag kan føre til at en tilfældig rift eller et operationssår har meget svært ved at læges. Bærer man MRSA kan man også smitte andre mennesker.

Ifølge de officielle tal stiger antallet af syge mennesker, der er inficeret med den resistente coli-bakterie ESBL, mens tallet af patienter med MRSA var uændret fra 2008 til 2009.

ESBL smitter formentligt mest gennem fødevarer, mens de fleste som er smittede med MRSA er enten landmænd, der arbejder med dyr, eller mennesker tæt på dyrebrug.

Men der er også et mindretal af smittede, hvor smitten ikke kan forklares med omgang med dyrebestande, oplyser forskningsleder Frank Aarestrup.

»Indtil videre er der ikke påvist tilfælde, hvor personer er smittet med MRSA via fødevarer. Men det kan være tilfældet i nogle af de sager, som ikke kan forklares via personens erhverv. Man kan bære længe rundt på bakterien uden at blive syg, så det kan være svært at spore. 1000 mennesker bærer måske på smitten, før vi ser det første tilfælde på hospitalerne «, siger han.

GUIDEGør køkkenet bakteriesikkert

Det, der gør det svært for lægerne er, hvis bakterierne ikke længere reagerer på den almindelige brede antibiotika-behandling. Så skal lægen finde ud af, præcis hvilken bakterie, der er på spil, før der kan behandles. Og sådan en udredning tager lang tid.

Forsker: Undersøg om bakterien er udbredt
For at bekæmpe de resistente MRSA-bakterier i tide, foreslår Frank Aarestrup, at forskerne undersøger en gruppe forbrugere, der jævnligt spiser fjerkræ og kød fra udlandet.

»Det er lettere at bekæmpe, når kun få mennesker bærer bakterierne, end når vi opdager en smittet patient på hospitalet og ikke ved, hvem der ellers er bærere af den samme type bakterie«, siger Frank Aarestrup.

LÆS ARTIKELDanskerne køber ulovligt kød ved stalddøren

Han peger på, at vi især skal være på vagt overfor bakterien ESBL, som kan medføre alvorlige urinvejsinfektioner, der i sidste ende kan føre til blodforgiftning. Er der resistente bakterier blandet ind i sådan en sygdom kan den være dødbringende.

»God køkkenhygiejne er stadig det vigtigste element. Gennemsteg fjerkræ, sørg for at holde kød og grønt adskilt, skift karkluden, vask skærebrættet grundigt, hvis det har været brugt til at skære fjerkræ på. Samtidig er det op til myndighederne, om det skal forbydes at importere fjerkræ med MRSA eller ESBL - eller begge dele - til Danmark, ligesom vi i dag gør med salmonella«, siger Frank Aarestrup.

Handsker kan også være en del af en god hygiejne, og skal i hvert fald bruges, hvis man har sår på hænderne.

LÆS ARTIKEL Unge vælter sig i farlige madbakterier