Forældre til eksemramte børn vil hellere lade ungerne kradse sig til blods, end at smøre dem ind i cremer, som lægen udskriver.

Også voksne allergikere undlader at bruge de lægemidler, som ellers skal hjælpe dem af med deres eksem, astma, høfeber eller allergiske øjebetændelse.

Det siger flere læger.

LÆS OGSÅ Om 10 år vil hver tredje dansker lide af høfeber

Patienterne frygter behandlingen med binyrebarkhormoner, som er det mest effektfulde middel til behandling af allergiske reaktioner, og derfor findes i de øjendråber, cremer og næsesprays som lægen udskriver.

»Vi støder rigtig tit ind i patienter, som ikke vil bruge binyrebarkhormoner, fordi de er bekymrede for hormonpræparaternes bivirkninger«, siger Mette Deleuran, ledende overlæge på dermatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Spolerer livskvaliteten
Ifølge hende er det en skam, for præparaterne har meget få bivirkninger, i forhold til hvor stor indflydelse de har på patienternes livskvalitet.

»Problemet er, at patienterne ikke får den rigtige behandling. Patienter med eksem ender med at kradse hul på huden, så der kommer infektioner, og så bliver det værre. Det skader huden ikke at blive behandlet. Den bliver fortykket som elefanthud, når man kradser meget, og der kan komme sår«, siger hun.

LÆS ARTIKELAstma ignoreres for ofte

Det samme oplever lægerne på dermato- og allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

»Vi oplever jævnligt, at både forældre til børn med eksem og voksne patienter undgår binyrebarkhormoner. Det er uheldigt, at folk har en unødig frygt, der gør, at de ikke får behandlet deres eksem eller sygdom«, siger Claus Zachariae, ledende overlæge på hudafdelingen på Gentofte Hospital.

Han fortæller også, at det nogle gange ikke lykkes lægerne at få beroliget patienterne og overtalt dem til at bruge præparaterne.

Unødvendig bekymring
Ifølge lægerne er patienterne bange for, at binyrebarkhormonen vil medføre alvorlige bivirkninger som knogleskader, sukkersyge, måneansigt eller pergamentagtig hud. Men de bivirkninger kan kun opstå, hvis patienten får større mængder binyrebarkhormon i forbindelse med behandling af sygdomme som leddegigt og bindevævssygdomme.

LÆS OGSÅ Mange med høfeber får astma

Det er altså ikke bivirkninger, som opstår i forbindelse med behandling af allergi, hvor patienten kun får små mængder binyrebarkhormon.

»Det er stoffer, som vi har brugt i mere end 50 år. Og når man bruger dem lokalt, så virker de hovedsageligt lokalt, og dermed er det meget begrænsede mængder, der trænger ind i kroppen. Så generelt er de altså ikke farlige, men som altid er det selvfølgelig sådan, at man skal bruge dem efter lægens anvisning«, siger Claus Zacahariae.

»Hvis man bruger binyrebarkhormon i begrænsede mængder, så overstiger den gavnlige effekt klart bivirkningerne. Hvis man har eksem, er huden jo ødelagt i forvejen, og der går cremerne ind og reparerer«, siger han.

LÆS ARTIKEL Sådan lever du bedre med pollen

Man skal heller ikke være bange for at bruge flere hormonpræparater på en gang, så længe det stadig sker efter lægens anvisning. Allergikere kan i nogle tilfælde have brug for både at bruge en næsespray og en creme, som indeholder binyrebarkhormoner, men så længe behandlingen foregår lokalt, er der meget lille risiko for bivirkninger.

»Både øjendråber, næsespray og cremer virker lokalt, og altså ikke i hele kroppen. Og derfor behøver man ikke være bange for, at det samlet set bliver for meget«, siger Claus Zachariae.

Frygt ikke sprøjten
Ifølge Holger Mosbech, overlæge på Allergiklinikke på Gentofte Hospital, er der heller ikke nogen grund til at frygte de indsprøjtninger med binyrebarkhormon, som mange allergikere får i pollensæsonen en gang om året.

I tilfælde hvor binyrebarkhormonerne sprøjtes ind i kroppen, skal der nemlig også store mængder til, før de begynder at gøre skade.

»Man skal ikke være nervøs. Heller ikke for indsprøjtninger eller tabletter. Hvis man kun får en indsprøjtning om året, som flertallet af allergikerne gør, er det ikke noget problem«, siger Holger Mosbech.