Hvis de skiftede fra nyere til ældre p-piller, kunne 320.000 danske kvinder halvere deres risiko for at få en blodprop. Det viser en ny dansk undersøgelse, der i dag offentliggøres i det ansete internationale tidsskrift British Medical Journal.

400.000 kvinder i Danmark tager p-piller, og 80 procent af dem bruger de nyere piller, der betegnes som 3. og 4. generation af p-pillerne. Undersøgelsen, som er den største, der er foretaget, viser, at kvinderne, der tager de nyere p-piller, har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop som de kvinder, der bruger de ældre piller.

Kvinder bør kende risikoen
»Det er en risiko, som kvinderne bør kende«, siger førsteforfatteren på artiklen, professor, dr.med. Øjvind Lidegaard, der er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik.

LÆS ARTIKELSnart kan kvinderne roligt smide p-pillerne

De nye p-piller koster cirka det dobbelt af de ældre. Det betyder, at kvinderne også ville kunne spare godt 400 kr. om året ved at skifte til de ældre.

»Og for samfundet vil der være en besparelse, fordi det er det offentlige, der betaler omkostningerne ved behandlingen af kvinder, der får en blodprop«, siger Øjvind Lidegaard.

Alle p-piller, både de ældre og de nye, indeholder østrogen. Men de indeholder samtidig et andet aktivt hormon, og det er forskelligt fra de ældre til de nyere. Det er det, der giver forskellen i risikoen for, at kvinderne får en blodprop.

Uren hud eller blodpropper
Producenterne af de nyere p-piller har blandt andet markedsført pillerne med, at de ikke giver kvinderne ulemper som for eksempel uønsket hårvækst, uren hud eller dårlig mave.

LÆS OGSÅPriser på p-piller svinger voldsomt

Det kan også være rigtigt for nogle kvinder, men der er tale om et mindretal, mener professor Øjvind Lidegaard.

»Jeg tror, det er rigtigt, at der er nogle kvinder, der har det bedre med at tage 3. eller 4. generations p-piller. Til dem skal man sige, at de kan tage de piller, men de skal samtidig informeres om risikoen, og så bør man begrænse det til dem«, siger Øjvind Lidegaard.

Forskere og medicinalindustrien har gennem en årrække diskuteret, om de nye p-piller giver kvinderne større risiko for blodprop end de ældre.

LÆS OGSÅSalget af fortrydelsespiller stiger

I 2009 offentliggjorde Øjvind Lidegaard den hidtil største undersøgelse, der allerede dengang viste, at risikoen var dobbelt så stor ved de nye.

Den blev kritiseret af medicinalindustrien for at tage en gruppe kvinder, der kun var under mistanke for at have haft en blodprop med, og kort efter offentliggjorde industrien en undersøgelse, der viste, at der ikke var forhøjet risiko ved de nye piller.

I den nye undersøgelse har Øjvind Lidegaard set på 4.246 kvinder i alderen 15 til 49 år, hvor der var noteret en blodprop i en vene. I 2.707 tilfælde kunne diagnosen fastslås med sikkerhed. Og uanset hvilken gruppe han så på, var andelen af kvinder, der fik en blodprop, dobbelt så stor blandt brugerne af de nyere p-piller som blandt brugerne af de ældre piller.

LÆS OGSÅP-piller beskytter mod kræft

Undersøgelsen viser også, at kvinder, der tager de ældre p-piller, har tre gange så stor risiko for at få en blodprop, som kvinder, der slet ikke bruger den form for prævention. For kvinderne, der bruger de nyere p-piller, er risikoen seks gange så stor.

Ny viden giver ny vejledning
De nye resultater har fået Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi til at ændre vejledningen til lægerne, der udskriver p-piller til kvinderne.

På grund af risikoen for blodprop bør lægerne som udgangspunkt udskrive en 1.- eller 2.-generations p-pille. Kun hvis der er særlige forhold som for eksempel dårlige erfaringer, der taler mod dette, bør lægen vælge de nyere 3.- eller 4.-generations p-piller, skriver det lægevidenskabelige selskab.

Hvert år får omkring 450 kvinder mellem 15 og 49 år en blodprop i ben eller lunge. Cirka 80 procent af blodpropperne kan tilskrives brugen af p-piller.

FACEBOOKBliv ven med Politiken