Apotekere landet over melder om stadig flere kunder, der ikke har råd til den forebyggende medicin, som deres læge har udskrevet til dem. Enten dropper kunderne købet, når de står ved disken, eller de undlader helt at dukke op på apoteket.

»Det er nogle meget svære ekspeditioner, når vi står der med en kunde, der skal vælge mellem sin medicin og julegaver til børnene«, siger apoteker Tue Askaa fra Øresunds Apotek i København. Problemet er størst på apoteker i områder, hvor der bor mange mennesker med sociale problemer eller lave indkomster, men forekommer også hver uge i Tue Askaas apotek på det mere velpolstrede Østerbro.

LÆS ARTIKEL Martin opgav ADHD-medicinen

Ifølge et svar til Folketingets Sundhedsudvalg i 2009 fortalte Lægemiddelstyrelsen, at 6,8 procent af de elektroniske recepter ikke bliver indløst. Apotekerne oplever, at problemet er vokset.

»Det sker vel et par gange om ugen for mig, når jeg står i skranken. For nogle år siden oplevede vi det aldrig«, siger Lene Brandstrup fra Grindsted Apotek i Midtjylland .

Apoteker Susanne Bendixen fra det døgnåbne apotek Sønderbro på Amager oplever, at det kan være folk med lave indkomster og studerende på Statens Uddannelsesstøtte (SU), der er så økonomisk klemt, at de enten udskyder købet, skærer ned på den daglige medicindosis eller helt dropper at købe deres medicin. Det kan også være mennesker på overførselsindkomst, som ikke kender deres muligheder eller ikke orker at søge om ekstra tilskud til medicinen.

Samme erfaring har Astma-Allergi Danmark, som har mange unge medlemmer. Her er det ofte unge på SU, der ringer til rådgivningen og er fortvivlede over høje udgifter til astmainhalatorer, høfeberpiller og cremer. Hjerteforeningen og de sindslidendes organisation, Sind, møder også medlemmer, der har droppet medicinen eller droslet den ned af økonomiske grunde.

»Det er utrolig uheldigt, når det er økonomien, der er med til at skubbe psykiatriske patienter til ikke at tage deres medicin. Så kommer de til os og siger: Jeg var nødt til at vælge at have råd til smøgerne. Især blandt de psykotiske patienter er det meget alvorligt, når de får tilbagefald«, siger landsformand for Sind, Knud Christensen.

LÆS ARTIKEL Kræftpatienter bliver behandlet for længe: Læger undgår den svære samtale

I en undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, i 2009 sagde 32 procent af de adspurgte på nedsat kontanthjælp, at de havde undladt at købe lægeordineret medicin af økonomiske årsager. 15 procent af kontanthjælpsmodtagerne sagde det samme (man kan få nedsat kontanthjælpen af forskellige grunde - bl.a. fordi man er under 25 år og har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder). Blandt adspurgte i beskæftigelse havde 1,5 procent droppet receptmedicin for at spare.

Samme mønster gjorde sig gældende i Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse fra 2008, hvor cirka hver fjerde fattig oplyste, at han eller hun havde sagt nej tak til lægeordineret medicin, fordi vedkommende manglede pengene. Siden er antallet af personer i den gruppe, som kommunen definerer som fattige, steget med 5.000.

Socialforsker Finn Kenneth Hansen fra CASA vurderer, at procentdelen, der lader være med at købe medicin, hvis de mangler penge, er rimelig konstant:

»Undersøgelser viser, at andelen af befolkningen, som har de afsavn, som folk siger, de har, ikke er ændret stort. Vi taler om en gruppe på tre-fire procent, der er fattige. En relativt stor andel af dem undlader af økonomiske grunde at købe lægeordineret medicin og at gå til tandlæge«.

Pillestop gør folk syge
Hvad enten det er hjertepiller, astmamedicin eller midler mod en psykotisk tilstand, som patienterne dropper, kan det få alvorlige konsekvenser for den enkelte og samfundet. Det konstaterer Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og klinisk farmakolog og professor ved Syddansk Universitet:

»Patienterne løber en større risiko for følgevirkninger som for tidlig død, blodpropper i hjernen og lignende alvorlige hændelser, hvis de er nødt til at droppe den rette behandling. Det er spild af ressourcer, hvis de ikke har råd til at tage imod den behandling, som lægen har foreslået. For det kan betyde hyppigere indlæggelser, de skal måske have sygedagpenge og går mere til lægen, når de ikke passer deres behandling«.

Astmatikere, som dropper den forebyggende behandling og udelukkende behandler symptomerne, kan blive indlagt med astmaanfald og i værste fald få nedsat lungekapacitet senere i livet. Det rammer også hårdt, hvis man får en forbedring i sin psykiske sygdom, men så dropper pillerne.

»Det er også unge mennesker, det drejer sig om, og det er alvorligt, hver gang de får en forværring og ikke kan passe deres arbejde eller studium. Det er dyrt for samfundet og for den enkelte«, siger Jens Søndergaard.

Ifølge Hanne Herborg, der er udviklingschef i forskningscentret Pharmakon, viser forskning, at en tredjedel af alle patienter ikke, eller næsten ikke, følger den behandling, som lægen har anvist. En anden tredjedel holder pauser eller glemmer at tage hele deres daglige dosis.

»Der er mange grunde til, at patienter 'glemmer' at tage deres medicin. De kan ikke lide tanken om at tage medicin, bryder sig ikke om bivirkningerne eller er glemsomme. Men undersøgelser viser også, at det økonomiske helt klart spiller ind. Der er en social slagside«, siger Hanne Herborg.

LÆS ARTIKEL Nye kostråd skal målrettes de fede og fattige

Nogle patienter dropper medicinen, fordi de ikke vil erkende, at de er syge. Andre bryder sig ikke om, at medicinen skifter navn, fordi apotekerne skal vælge de billigste piller. Apotekernes prissystem, som er politisk bestemt, er en stor del af problemet for økonomisk svage kunder. Det betyder nemlig, at det som kunde er så godt som umuligt at forudsige, hvad prisen bliver næste gang.

Prisen på receptpligtig medicin skifter hver 14. dag, og der er eksempler på enorme udsving (se grafen). Priserne styres af de medicinproducenter, der udbyder de forskellige typer medicin i konkurrence med hinanden. Det gør i gennemsnit medicinen billigere, men i praksis er det umuligt for kunderne at vide, hvilken pris der kommer i den næste 14-dages periode. Det går kunderne på.

»Nogle få kunder smækker medicinen i disken og går deres vej. I apotekernes tilfredshedsundersøgelser er priserne det eneste, der generer kunderne: at de aldrig ved, hvad det kommer til at koste, når de går ind ad døren«, siger Susanne Bendixen fra Sønderbro Apotek.

Oven i de uforudsigelige priser kommer et uforudsigeligt system med medicintilskud. Hver kunde skal som udgangspunkt selv betale for 890 kroner medicin, før det offentlige træder til.

»Mange kunder forstår ikke systemet. Så bliver det let at reagere negativt og sige 'pyt med medicinen'«.

KLIK  på grafikken og se den i større størrelse.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken