I Blå Kors' pensionat er ingen i tvivl, når Martin K. ikke har taget sin medicin.

»Så er jeg ikke sjov at være i nærheden af. Jeg er helt oppe at ringe«, siger han selverkendende, mens han rykker lidt rundt på stolen. Han bliver aldrig aggressiv eller voldelig, løber bare på væggene, som en af de ansatte på stedet udtrykker det.

For en uge siden begyndte han på pillerne igen efter tre måneders pause, og der skal gå et par uger endnu, før de virker helt. Men det er et klart fremskridt, at han kan sidde her på en stol og tale om sin medicin. Han bor på et værelse i det store, gamle hus, og her prøver han at få styr på sit liv.

Martin K. fik diagnosen ADHD for to år siden. Han har ellers taget en uddannelse på handelsskolen og arbejdet. Men han kom ud i et misbrug af amfetamin. Og Ritalin, som i normale doser bruges som medicin af mange ADHD-patienter.

»Du maser pillerne, og så sniffer du de små korn. Du kommer ikke til at se særlig godt ud, du ødelægger dine tænder, og du ødelægger alt«.

LÆS ARTIKEL Fattige dropper livsvigtig medicin

På grund af sit misbrug må Martin ikke få Ritalin mod sine ADHD-symptomer, men skal i stedet tage Stratea. I oktober nåede Martin til det tidspunkt, hvor han selv skulle betale hele beløbet for medicinen.

»Med tilskud koster det 135 kroner om måneden, men den dag kostede det 900 kroner. Det havde jeg ikke råd til«, sagde Martin, som opgav at købe medicinen. Som kontanthjælpsmodtager havde han cirka 2.000 kroner til rådighed om måneden.

»Så begyndte jeg på noget misbrug i stedet - for at få den der indre ro - noget amfetamin og sådan noget. Det kører lidt stærkt oppe i hovedet«.

Femten gange på de tre måneder fik Martin fat i stoffer, som han kunne indtage gennem næsen. Stofferne var også dyre at få fat på, men det tænkte Martin ikke på, da han først havde gået nogle uger uden medicin. Han lånte og blev nødt til at låne af sin mor for at betale pengene tilbage.

»Så har der været løgne og alt det fis. Man er ikke lige den mest søde person, og alle siger til én: Tag nu din medicin i stedet for at være misbruger«.

Nu er Martins penge sat under administration i Blå Kors. De betaler hans regninger og giver ham et beløb hver uge. Men han frygter næste gang, hvor han skal betale det fulde beløb for medicinen.

»Man kunne godt dele de der 3.500, som man selv skal betale, ud på flere måneder. Eller man kunne afskaffe udgifter til medicin for de folk, der er socialt udsatte«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken