Syge fortsætter med at søge behandling på skadestuerne i Region Hovedstaden, selv om en ny akuttelefon skulle sortere unødvendige besøg fra.

»Vi kan ikke mærke, at der kommer færre patienter hos os«, siger Susanne Juul, ledende oversygeplejerske på Herlev Hospitals akutmodtagelse.

»For en sikkerheds skyld«
»Nogen fortæller, at de har ringet til akuttelefonen. Når de alligevel kommer til os, forklarer de det med, at de for en sikkerheds skyld vil have vores vurdering«, siger hun.

Akuttelefonen 1813, som åbnede den 30. januar, er bemandet med specialuddannede sygeplejersker og tilbyder vejledning ved sygdom og tilskadekomst.

LÆS ARTIKELAkuttelefon på 1813 hitter i hovedstaden

En opgørelse over de første måneder viser, at telefonen modtager mellem 3.500 og 4.000 opkald om ugen. Kun knapt 15 procent rådes til at henvende sig på en skadestue, men bliver i stedet opfordret til at søge egen læge, vagtlæge eller klare sig selv derhjemme.

Alligevel lyder det samstemmende fra Herlev, Hvidovre og Bispebjergs akutmodtagelser: Vi har ligeså travlt som vi plejer.

»Det er ikke vores oplevelse, at der kommer færre«, siger Birgitte Taasby, ledende oversygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

LÆS OGSÅSmart mobilprogram hjælper når biluheldet rammer

Modsat er det gået i Region Sjælland, hvor man indførte akuttelefoner i oktober sidste år, og nu kan se, at antallet af patienter i skadestuerne falder med godt en fjerdedel.

Her er det et krav at ringe, inden skadestuen opsøges, mens akuttelefonen i hovedstaden er et tilbud. Og sådan skal det blive ved med at være, siger Kirsten Lee (R), formand for akutudvalget i Region Hovedstaden.

»Der er stor borgertilfredshed med akuttelefonen, og jeg er sikker på, at vi i løbet af et års tid vil se et fald. Folk skal lige nå at vænne sig til det nye system«, siger Kirsten Lee.

FACEBOOKBliv ven med Politiken