Den økonomiske krise og voksende konkurrence fra udlandet får fagforeninger til at drukne i sager om stress.

I en rundringning foretaget af Politiken beretter 12 fagforbund enstemmigt om en markant vækst i antallet af henvendelser relateret til stress eller dårligt psykisk arbejdsmiljø siden finanskrisen i 2008. Det sker ifølge fagforeningerne, fordi større produktionskrav og færre ressourcer har skabt et uholdbart arbejdspres.

Fagforeningen for jurister og økonomer, Djøf, modtog sidste år 820 henvendelser og forventer i år at passere 1.100 – hvilket er mere end fire gange så mange som for fire år siden.

Dansk Metal skønner, at de får dobbelt så mange henvendelser som i 2008, mens Lægeforeningen har set en fordobling siden 2010.

Frygt for at miste jobbet
Selv om stress er velkendt, er det i dag et større problem end nogensinde, siger Bodil Gavnholt, chefkonsulent i Djøf, der organiserer 75.000 jurister og økonomer:

»Vi ser, at vores medlemmer bliver bange for at miste jobbet og derfor bider det sure i sig. Det sker, fordi det på grund af krisen er blevet sværere at skifte job, og fordi der varsles fyringsrunder over alt«.

LÆS OGSÅ Danskerne: Om fem år er flere syge af stress

Hos Dansk Magisterforening er henvendelserne om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø taget så meget til i styrke, at foreningen nu har sat indberetningerne i system.

De modtager dagligt omkring fem henvendelser fra stressramte – altså godt 1.000 om året

En problematisk udvikling
Arbejdsmiljøkonsulent Ole Grønne oplyser, at foreningen har brugt flere penge på psykologhjælp til medlemmerne de seneste år:

»Desværre ringer mange folk først, når de allerede er godt på vej til at blive rigtigt syge. Og så er det nogle gange for sent at hjælpe dem«, siger han.

Udviklingen er »helt klart problematisk« for samfundsøkonomien, fastslår professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Reiner Rugulies.

LÆS OGSÅ Stress giver hver tredje dansker mave-problemer

Han peger på »den stigende globalisering, det internationale konkurrencepres og det stigende arbejdspres, der skaber flere sociale konflikter på arbejdet« som forklaring:

»Stigningen kan indikere, at der er et øget arbejdspres i samfundet, som kan have negative konsekvenser for den enkelte medarbejder. Samtidig viser vores forskning, at der er en sammenhæng mellem jobusikkerhed og helbred«.

Er medarbejdere ikke bare blevet mere pibede?

»Det kan man ikke udelukke. Men man kan jo spørge sig selv, om der kan ske en så voldsom mentalitetsændring på så kort tid. Det virker mere plausibelt, at forklaringen ligger i det stigende arbejdspres og den stigende jobusikkerhed«.

Arbejdspladsen bliver skraldespand
Men Dansk Arbejdsgiverforening køber ikke argumentet om, at stigende arbejdspres er årsag til flere henvendelser om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Det psykiske arbejdsmiljø er blevet en skraldespand for, hvad medarbejderen ellers oplever. Noget man hiver frem, når der er problemer, som ofte ligger uden for arbejdsgivernes område. Private problemer eksempelvis«, siger arbejdsmiljøchef i DA Karoline Klaksvig.

Hun henviser til tal fra Arbejdsskadestyrelsen, som viser, at der sidste år blev anmeldt 3.461 sager om psykiske erhvervssygdomme. Det er en markant stigning i forhold til de to foregående år, men på niveau med finanskrisens start i 2008.

Minister vil frigøre ressourcer til stressramte
Fagforbundenes opråb om væksten i psykiske arbejdsproblemer rammer ned i de aktuelle trepartsforhandlinger, hvor regeringen vil have danskerne til at arbejde mere – i tråd med den nyligt fremlagte skattereform, der belønner folk i arbejde og en ekstra indsats.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kalder udviklingen et »alvorligt problem«.

Regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, mens arbejdspresset for mange er for stort. Hvordan hænger det sammen?

»Netop det psykiske arbejdsmiljø spiller en central rolle for regeringen i trepartsforhandlingerne. Når vi beder danskerne om at arbejde mere for at fremtidssikre vores samfund, så siger vi samtidig, at alle, der kan, skal bidrage mere, så der frigøres ressourcer til eksempelvis ansatte, der er ramt af stress«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken