Annonce
Annonce
Sygdom 14. jun. 2012 KL. 17.17

Antallet af salmonellasyge er raslet ned

For første gang i 17 år er ingen blevet syge af at spise kylling, viser nye tal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sådan undgår du salmonella

Når du er hjemme:

* Sørg for at gennemstege hakket kød og fjerkræ.

* Brug pasteuriserede æg til retter, der ikke gennemvarmes.

* Skyl grøntsager grundigt.

* Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad og brug forskellige køkkenredskaber til de forskellige råvarer.

* Gør redskaberne ordentligt rene efter brug. Salmonella kan nemlig overleve i indtørrede madrester.

Når du rejser:

* Varmebehandl, kog, skræl eller pil frugt og grønt.

* Undlad at drikke vandet i lande, hvor kvaliteten er tvivlsom.

* Undlad ligeledes isterninger i drikkevarer.

Kilde: Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet


Se også:

En massiv indsats har bragt antallet af danskere, der bliver syge af salmonella i æg og kød ned på et historisk lavt niveau.

I 2011 faldt antallet af danskere, der blev syge af salmonella, til det laveste niveau siden 1980erne.

Første gang i 17 år
For første gang i mere end 17 år var der ingen salmonellatilfælde, der kunne tilskrives kyllingekød, og antallet af salmonella på grund af æggespisning var rekordlavt. Det viser den årlige rapport fra Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker, .

LÆS ARTIKELNu bliver danske æg salmonellafri

I 2011 fik 1166 danskere registreret en salmonellainfektion. Det svarer til 21 tilfælde per 100.000 borgere. Og næsten halvdelen af alle salmonellainfektioner fik danskerne på en udlandsrejse især til lande som Egypten, Thailand og Tyrkiet.

»Stadig færre danskere bliver syge af salmonella fra æg. Det skyldes blandt andet den store indsats, Danmark har gjort for at sænke salmonellaniveauet i æglæggerflokkene inklusiv forbud mod at sælge friske æg fra salmonellapositive æglæggerflokke. EU har et lignende forbud«, siger forsker Birgitte Helwigh fra DTU Fødevareinstituttet.

Danmark har netop fået særstatus i EU for æg, hvilket betyder, at vi nu kan stille krav om, at importerede æg skal være fri for salmonella.

LÆS OGSÅFødevarestyrelsen advarer: Salmonellakød solgt til pizzariaer og kebabsteder

Den største fødevarekilde til enkeltstående salmonellatilfælde var i 2011 dansk svinekød. Men den anslåede andel af tilfældene faldt fra godt 16 til godt syv procent. Det høje niveau i 2010 skyldtes primært et større udbrud relateret til dansk svinekød. Importeret svinekød var årsag til omkring fem procent af tilfældene i 2011.

Godt en fjerdedel af alle salmonellatilfælde kan ikke tilskrives en bestemt fødevare men kan skyldes fødevarer, som ikke overvåges rutinemæssigt som frugt og grønt. Smitten kan også stamme fra andre smittekilder som kontaktsmitte fra husdyr og kæledyr.

»I Danmark har vi de sidste 20 år haft fokus på at løse problemerne, og der er ydet en stor indsats i både besætningerne og på slagterierne. Også på EU-plan er der stor fokus på salmonella«, siger Birgitte Helwigh.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau