Annonce
Annonce
Sygdom 19. jun. 2012 KL. 11.03

Syge lyver sig raske for at undgå systemet

Mange syge går gerne glip af sygedagpenge for at slippe for kommunal aktivering.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Se også

Sygemeldte danskere lyver sig raske for at slippe for kommunens krav om bl.a. samtaler og arbejdsprøvning, skriver Avisen.dk.

Dermed går de glip af deres sygedagpenge på 16.000 om måneden. Men mange er parate til at betale den pris for at undgå presset fra kommunale sagsbehandlere.

Stort antal sygesager
Det fortæller flere eksperter med kendskab til et stort antal sygesager.

»Jeg har oplevet flere, der har valgt at melde sig ud af systemet, selv om de stadig var syge. De gør det for at slippe for at skulle leve op til alle kravene og mulig dårlig behandling fra kommunen«, siger journalist og forfatter Ulla Nygaard til Avisen.dk.

LÆS ARTIKELDanskerne: Om fem år er flere syge af stress

Hun har i forbindelse med sin nye bog 'På sygedagpenge' interviewet over 20 modtagere af sygedagpenge.

Elisa Schrøder-Jakobsen, der som privat socialrådgiver har rådgivet et stort antal personer på sygedagpenge, bekræfter tendensen.

»Jeg har mødt mange, der vælger at raskmelde sig, selvom de stadig er syge, for at komme ud af systemet. Det er paradoksalt«, siger hun til Avisen.dk.

LÆS OGSÅFattige dropper livsvigtig medicin

Det er hendes erfaring, at sygemeldte især kan opleve det som stressende at være i arbejdsprøvning og til vurdering hos kommunen.

»De vil gerne ud af en situation, hvor andre sætter dagsordenen og træffer vigtige beslutninger, og ind i en situation hvor de selv styrer det«, siger Elisa Schrøder-Jakobsen.

En af de personer er 53-årige Lykke Zina Olsen fra Roskilde. Hun meldte sig rask, selvom hun var alvorligt syg, fordi hun havde brug for fred fra kommunen.

LÆS OGSÅHver anden kæmper med museskader

»Hverken fysisk eller psykisk var jeg ovenpå, og jeg var ikke i stand til at passe mit arbejde ordentligt. Men jeg havde brug for, at de skulle lade mig være i fred«, siger hun.

I Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende fænomenet.

»Det har vi ikke hørt om før. Vi ser det ikke som en generel tendens«, siger specialkonsulent Mette Schwebs til Avisen.dk.

LÆS OGSÅTre ud af fire angst-ramte får ikke hjælp

»Kommunerne lever op til den lovgivning om en aktiv indsats, som politikerne har vedtaget. Vi hører, at folk er glade for den aktive indsats«.

Det er 'lettest' for selvstændige og ledige at melde sig rask, selv om man er syg. For personer, der er i arbejde, er en mulighed at bruge sin opsparede ferie på at blive rask.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk