Vi gør det alle sammen, men det er langt fra lige problemfrit for alle.

Toiletbesøg af den tungere slags er faktisk så omfattende et problem i Danmark, at godt hvert femte dansker døjer med afføringsproblemer.

Det viser international obstipationsforskning, som ifølge førende eksperter på området kan overføres direkte til Danmark.

Ifølge eksperterne har 10-20 procent af den danske befolkning besværet afføring, mens en ganske stor gruppe døjer med irritabel tyktarm, som ofte skaber skjult forstoppelse. Samlet set døjer godt hver femte dansker med diarré, forstoppelse, tarmproblemer eller ufrivillig afføring.

Uhumske toiletter
Blot en tredjedel udskiller afføring hver dag og på regelmæssige tidspunkter. Oftest hænger forstoppelse sammen med dårlig kost, lavt væskeindtag og mangel på motion. Men psykiske gener kan også spille ind – eksempelvis ved traumatiske barndomsminder som overgang til børnehave og skole.

Ligeledes får mange uregelmæssig afføring ved at ’holde sig’ på grund af uhumske toiletter, mens job som buschauffør eller kassedame, hvor man ikke kan gå på toilettet, når trangen melder sig, også har vist sig at påvirke tarmfunktionen.

I den mere banale ende har mange af os betænkeligheder ved at bruge toiletter på arbejdspladser og derved ’afsløre’ lugten over for kolleger.

42.563 døgndoser rent afføringsmiddel
»Det er vestlige folkesygdomme forbundet med civilisation. Mange mennesker går rundt med tyk- og endetarmen fyldt med alt for meget fæces (afføring, red.). Generelt spiser vi for få fibre og rører os meget mindre, end vi bør«, siger Dennis Raahave med henvisning til, at eksempelvis beboere i afrikanske landdistrikter ikke døjer med afføringsbesvær.

Rent lægefagligt er det svært præcist at opgøre afføringsproblemernes omfang. Men det anslås, at godt hver tiende dansker bruger hjælpemidler og medikamenter mod afføringsproblemer regelmæssigt – ofte i form af kosttilskud, som kan købes i fri handel, og som ikke opgøres i statistikker.

Sidste år brugte danskerne 42.563 døgndoser rent afføringsmiddel købt ved recept eller i håndkøb, viser tal fra Dansk Lægemiddel Information. Et tal, der har været stabilt over de seneste fem år.

Koster samfundet dyrt
Men til trods for problemets omfang er alt for få danskere imidlertid opmærksomme på afføringsproblemer. Og det selv om konsekvenserne er til at få øje på.

»Rent fysisk bliver nervesystemet påvirket af en overfyldt tarm, og så risikerer det at nedsætte hjerte-lunge-funktionen. Mange får også hovedpine og udvikler hæmorider«, siger ekspert i afføringssygdomme Gerd Johnsen. Hun er specialsygeplejerske og har i mange år beskæftiget sig med de fysiske og psykiske problemer forbundet med afføringsbesvær – besværet har nemlig også en social dimension:

»Jeg har oplevet, at mange patienter med kraftig diarré og andre afføringsproblemer isolerer sig og føler sig uattraktive. De mister selvtillid, og mange af dem mister faktisk lysten til et sexliv«, siger Gerd Johnsen.

Hjernen og tarmen udveksler signaler
Desuden har forskere for nylig opdaget, at hjernen og tarmen udveksler signaler. Flere undersøgelser har således vist, at der er en større tendens til angst og depression hos patienter med afføringsproblemer.

Men konsekvenserne er ikke kun individuelle. Det koster således også samfundet dyrt, når afføringsproblemerne udvikler sig til andre sygdomme og holder arbejdsduelige personer væk fra job.

»Studier har vist, at afføringen påvirker cellerne i tarmen og kan være kræftfremkaldende, hvis der er tale om en meget langvarig forstoppelse. Derudover kan afføringsproblemer forårsage et ikke ubetydeligt sygefravær«, siger seniorforsker Dennis Raahave.

Lort er tabu
Med de alvorlige individuelle og samfundsmæssige konsekvenser i udsigt kan det undre, at danskerne ikke i højere grad søger lægehjælp, når der er vrøvl med afføringen. Det er der dog ifølge eksperterne en god grund til: Lort er tabu.

Som med mange andre problemer, der relaterer sig til den private sfære, er afføringsproblemer noget, vi sjældent taler med hinanden eller vores læge om.

»Der er en klar tabuisering. Det skal være ret slemt, før folk går til læge. Og det er selvfølgelig problematisk, eftersom vi først sent i forløbet kan behandle personer med ofte alvorlige gener«, siger Dennis Raahave.

Krav om konstant toiletnærhed
Når han tilser patienter, er det ikke unormalt, at de har så meget afføring i tyktarmen, at den »er lavet om til et depot« i stedet for et transportorgan.

»Timelange ophold på toilettet, brug af forskellige mekaniske hjælpemidler eller krav om konstant toiletnærhed er meget almindeligt«.

Gerd Johnsen er enig:

»Det spiller enormt ind i behandlingen, at det er så tabubelagt. Ens afføring er mere intim end ens seksualitet, og mange tør dårligt nævne for deres egen læge, at de eksempelvis har ufrivillig afføring. Vi har brug for en bedre italesættelse og formidling af problemet, hvis vi skal det her til livs«, siger hun.