Digitaliseringen er farlig for vores helbred. Den gør mennesker inaktive, og en tredjedel af verdens voksne er nu så fysisk inaktive, at det hvert år koster 5,3 millioner dødsfald.

Det svarer til lige så mange, som dør af tobaksrygning hvert år, selvom rygning er farligere for den enkelte, fordi antallet af rygere er lavere end antallet af inaktive.

Sådan lyder konklusionen fra forskerne bag en rapport publiceret i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. Lars Bo Andersen, der er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er en af dem.

Rapporten fortæller, at omkring tre ud af 10 personer på 15 år eller derover - omkring 1,5 milliarder mennesker på verdensplan - ikke følger anbefalingerne for fysisk aktivitet.

Værst for teenagere
For teenagere ser det endnu værre ud. Fire ud af fem unge mellem 13 og 15 år bevæger sig alt for lidt i hverdagen.

»En af den vigtigste faktorer i forhold til udviklingen i befolkningernes inaktivitet er digitaliseringen«, siger Lars Bo Andersen.

»Vi sidder meget længere foran computeren og også foran fjernsynet, men digitaliseringen har også gjort mange mennesker mere inaktive på deres job. Bare tænk på, hvad email har gjort for postvæsnet«, siger han.

LÆS ARTIKELKlarlund: Derfor er det godt at løbe, selvom man har for højt blodtryk

Den nye rapport har ikke ført til nye officielle anbefalinger fra myndighederne, men ifølge Lars Bo Andersen antyder en del ny forskning, at anbefalingerne måske skal tages op til overvejelse.

»Noget tyder på, at selv om man cykler på arbejde og dyrker motion hjemme, er det ikke nok til at modvirke mange timers stillesiddende arbejde. Det har betydning for blodsukker og insulin, og det har igen betydning for diabetes. Det kunne være, at reviderede anbefalinger vil komme til at lyde, at vi skal rejse os og gøre noget fysisk aktivt hvert 20. minut«, siger Lars Bo Andersen.

Han redigerer Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring motion, og han siger, at et af de vigtigste råd er at sætte ind med mere fysisk aktivitet i folkeskolen og i daginstitutionerne.

LÆS OGSÅHer er fem apps, der gør dine børn fysisk aktive

I dag anses en person som fysisk inaktiv, hvis vedkommende hverken bevæger sig moderat i 30 minutter fem gange om ugen, dyrker hård motion tre gange om ugen af hver 20 minutters varighed eller laver en kombination af de to motionsformer.

Desuden har forskerne bag den nye rapport fundet frem til, at kvinder bevæger sig mindre end mænd, og at den fysiske inaktivitet er mere udbredt i højindkomstlande.

»Det er svært at sige, hvor danskerne befinder sig i forhold til for eksempel vores naboer, fordi der er kulturelle forskelle på, hvordan vi udfylder det samme spørgeskema«, fortæller Lars Bo Andersen. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udformet to spørgeskemaer til grundlag for rapporten, men de tager ikke hensyn til, at folk besvarer spørgsmålene forskelligt afhængigt af, hvilken kulturkreds de tilhører.

LÆS OGSÅSmøgelskende motionister løber for livet

Lars Bo Andersen nævner som et af eksemplerne, at danskerne ikke altid regner cykelturen til jobbet med som fysisk aktivitet men mere som transport, men at den daglige cykeltur er meget vigtig.

Næst efter Holland er danskerne verdens mest cykelglade folkefærd.

indkomst.  De områder af verden med de højeste indkomster lider befolkningerne af den største inaktivitet. Her er forholdet vist grafisk. Prøv at se, hvor lidt Afrika fylder på dette verdenskort hentet af en af de nye rapporter. Klik for at fse kortet i større format.

Et af delstudierne i den store rapport viser desuden, at for lidt motion er skyld i seks procent af alle tilfælde af hjertekarsygdomme, syv procent af type 2 diabetes og 10 procent af bryst- og tyktarmskræft.

Hvis den fysiske inaktivitet blandt verdens befolkning blev reduceret med 10 procent, ville det redde over en halv million menneskeliv hvert år, viser studiet.

LÆS OGSÅDer er krig i de danske skove

Den britiske avis The Guardian har regnet sig frem til, at englænderne er Europas tredjemest inaktive befolkning. Kun befolkningerne i Malta og Serbien er mere inaktive.

De mest aktive findes i Grækenland, Estland og Holland, hvor kun henholdsvis 16, 17 og 18 procent opfatter sig selv om inaktive. 41 procent er inaktive i USA, mens færre, 34 procent, af canadierne opfatter sig som inaktive.