Annonce
Annonce
Sygdom 26. jul. 2012 KL. 15.26

Vi kommer til skade i sommervejret: Her er de største syndere

Stiger, skateboards eller et glas vin for meget. Se hvad vi kommer til skade med for tiden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Solen og varmen har lokket os ud af stuerne efter flere uger med regn. Og det kan ses på skadestuerne, skriver P4 Syd.

»Nu kommer de typiske sommerskader som trampolinskader, fingre i plæneklipper og folk, der falder ned fra stiger, når de klipper hæk«, siger afdelingssygeplejerske på centerskadestuen i Aabenraa Theresa From-Eriksen til P4 Syd.

LÆS OGSÅFlere cyklister kommer alvorligt til skade

Og det er ikke kun slåskampe med haveredskaberne, der sender folk på skadestuerne lige nu. Også feriehygge i sommerlandet giver travlhed, lyder det fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

»Vi får typisk travlt sidst på eftermiddagen og til langt ud på natten, når folk er på stranden eller sidder på terassen og får lidt for meget alkohol, eller drikker for lidt vand«, siger sygeplejerske på skadestuen, Grethe Jakobsen.

Skatere og cyklister
På skadestuen på Bispebjerg Hospital i Københavns nordvestkvarter, oplever ledende oversygeplejerske på akutmodtagelsen Charlotte Rahbek også, at patienter kommer ind med skader, som skyldes udendørsaktiviteter. Fordi vi er »sommerlige, glade og frie«, som hun forklarer det.

LÆS OGSÅTrafikulykker på cykel: Sådan rammer de

Det er især skatere, der kommer til skade, og så cyklister. Hen mod aftenen kommer en del cyklister, der »lige har fået et glas vin for meget«, forklarer Charlotte Rahbek.

Der ud over ser skadestuen på Bispebjerg hospital også en række grillskader, hvor danskerne er kommet lidt for tæt på grillen med især hænderne.