Annonce
Annonce
Annonce
Sygdom 31. aug. 2012 KL. 11.06

Sex og Samfund: Drenge skal også have gratis HPV-vaccine

Flere organisationer kritiserer, at kun piger skal vaccineres på statens regning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

HPV

  • Mindst 12 HPV-typer er kræftfremkaldende
  • I alt 70 pct. af tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV, og vaccinen kan potentielt forebygge de fleste tilfælde af livmoderhalskræft
  • HPV overføres fortrinsvis ved seksuel kontakt, og størstedelen af seksuelt aktive kvinder og mænd får på et tidspunkt en HPV-infektion.
  • HPV forårsager desuden kondylomer (kønsvorter), der kan ramme begge køn.
  • Den største effekt opnås ved at vaccinere inden den seksuelle debut, fx børn i 10-13 årsalderen.
  • Der er ikke nogen test, der med sikkerhed kan afgøre, om en person allerede har haft en HPV-infektion.

Kilde: Statens Serum Institut

Selvom det tidligere på ugen blev gjort gratis for alle kvinder født mellem 1985 og 1992 at få foretaget den såkaldte HPV-vaccine, er organisationer som Sex & Samfund og Aids-Fondet langt fra tilfredse.

For en ganske betydelig befolkningsgruppe mangler fortsat at få fri adgang til vaccinen, der mest af alt er kendt for at mindske risikoen for livmoderhalskræft markant, lyder kritikken.

LÆS OGSÅAlle kvinder født mellem 1985 og 1992 kan nu få gratis HPV-vaccine

Det handler om drengene.

»Det er både urimeligt og irrationelt, at man har udvidet adgangen til HPV-vaccine for piger og kvinders vedkommende, mens drenge og mænd stadig ikke har gratis adgang til den«, siger læge og formand for Sex & Samfund, Christian Graugaard.

»Det bør efter vores opfattelse indgå i børnevaccinationsprogrammet – også for drenge. Netop fordi de også er udsat for at få HPV-virus, som kan genere dem både i forhold til kønsvorter, der er et stort problem, men også i forhold til forskellige former for kræft«, siger han.

Christian Graugaard har meget svært ved at se rationalet i, at drenge bliver udelukket fra den sundhedsgevinst, »som helt klart ligger i vaccinationen«.

»Så det skal vi bare se at få implementeret, det kan kun gå for langsomt«, lyder det fra Sex & Samfunds formand.

Aids-Fondet: Gør som USA, Canada og Australien
Den holdning deler man hos Aids-Fondet, hvor vicedirektør Klaus Legau bland andet henviser til seneste udgave af Ugeskrift for læger.

Her argumenterer tre læger for, hvordan forskningsresultater peger i retning af, at HPV-vaccinen kan forebygge flere tilfælde af sygdomme, herunder kræftformer, hos mænd.

»Når sagkundskaben siger, at HPV forårsager en betydelig sygdomsbyrde hos mænd i Danmark, og at den er en væsentlig medvirkende faktor til at visse former for kræft findes særligt hos mænd, så er det jo svært at komme uden om«.

LÆS OGSÅHivsmittede takker nej til ny superpille

Aidsfondet ønsker derfor klart, at HPV-vaccinen indføres til mænd i Danmark – blandet andet fordi HPV-infektion angiveligt øger risikoen for hiv-smitte.

»Og når lande som USA, Canada og Australien faktisk anbefaler, at drengene inkluderes i landenes gratis HPV-vaccinationsprogrammer, så kan man jo spørge, hvor meget mere skal man vente på?«, lyder det fra Klaus Legau.

LÆS OGSÅDanske kvinder lever sexlivet farligt

Kræftens bekæmpelse efterlyser dokumentation
Iben Holten er overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse. Hun fortæller, at organisationen ikke har dannet nogen endegyldig holdning til spørgsmålet om HPV-vaccination til drenge.

»Teoretisk set tænker jeg, at det virker. Men der er ikke nogen videnskabelige arbejder, som bekræfter det, og vaccinen er overhovedet ikke godkendt til at forebygge kræft hos mænd i Europa. Og så længe det forholder sig sådan, må det være udgangspunktet«, siger hun.

Kræftens bekæmpelse følger udviklingen på området og har med interesse registreret, at Australien har indført drenge-vaccination på lige fod med den til piger.

»Men hvis du skal ud og vaccinere en rask befolkning, så må du simpelthen have en rimelig fornuftig begrundelse og dokumentation. Og det har vi altså ikke«, siger Iben Holten.