Lægen, der holder konsultation over computeren. Hjemmehjælperne, der tjekker den ældre borger via tv.

Velfærd leveret som levende billeder over internettet er – sammen med andre typer teknologi – blevet udråbt til velfærdssamfundets redning.

Men Danmark er milevidt fra at kunne indføre sundhedskonsultationer på tv. Det viser en analyse fra Center for Netværksplanlægning på Aalborg Universitet. I omkring halvdelen af landet er internetforbindelsen for langsom til, at læger, speciallæger eller fysioterapeuter kan tilbyde tjek af patienterne med levende billeder.

LÆS OGSÅFalske læger udskriver receptpligtig medicin til danskere

»Der er overraskende mange dele af landet, hvor vi ikke har en it-infrastruktur, der gør det muligt at bruge videobaserede velfærdsløsninger«, siger Michael Jensen, leder af Center for Netværksplanlægning.

Mere præcist siger undersøgelsen, at 10.000 ud af landets 15.000 sundhedshuse og -klinikker vil have mindre end 40 procents sandsynlighed for at få en så hurtig internetforbindelse, at de vil være i stand til at levere konsultationer på tv af god kvalitet. Det er især et problem på store dele af Sjælland, Fyn og i Vestjylland.

Hvis en digital lægekonsultation skal give mening, skal billedkvaliteten både hos patient og læge være god, ligesom man er afhængig af en stor driftssikkerhed, forklarer Michael Jensen.

Billedet må ikke hakke
Det kan de tale med om i Aalborg, hvor 30 borgere det sidste års tid har fået digitalt besøg af hjemmehjælpen. Ved hjælp af et kamera og en touch-skærm kan borgeren tale med hjemmehjælperen – nærmest som sad vedkommende i stuen. Indtil videre som et forsøg, men potentialet er stort, siger ældrerådmand Tina French (V).

»Aalborg er stor geografisk – med rigtig mange kilometer i hjemmeplejebilerne. Så det kan lette arbejdsbyrden, hvis småting kan klares over skærmen. Omvendt kan borgeren også nemmere komme i kontakt med os«.

LÆS OGSÅSkarp kritik af Sundhedsstyrelsens råd mod fedme

De ældre har taget godt imod den digitale hjemmehjælper, og den største udfordring er derfor ikke borgernes holdninger, men internettets hastighed.

»Det er et seriøst problem. Selv for nogle af de borgere, som bor nær inde ved centrum, har vi haft problemer, fordi internettet ikke var godt nok til levende billeder. Folk står af, hvis teknikken ikke virker, hvis billedet hakker, eller man ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Så spørger folk, om vi ikke bare kan komme ud til dem«, fortæller Tina French.

Udbredelsen af hurtige internetforbindelser går langsomt i Danmark, og hos Dansk Energi, el-selskabernes brancheorganisation, forklarer chefkonsulent Thomas Woldiderich, at el-selskaberne er på vej med hurtige internetløsninger, men at investeringerne er store og langsigtede. Han efterlyser, at kommunerne tager et større ansvar for at få udbredt hurtigt internet til deres borgere.

»Når kommunerne skal have høj hastighed til en af kommunens institutioner som skoler, borgerservicecentre eller biblioteker, bør de efterspørge, at der bliver lagt fiberbånd, som også er vigtig for andre samfundsmæssige opgaver«.

Ingen armvridning
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Martin Damm, mener også, at der skal hurtigere internet ud til danskerne, især i en fremtid med store centrale sygehuse, der skal spille sammen med lokale sundhedshuse. Men kommunerne kan ikke »vride armen om på« internetudbyderne.

»Vi er meget obs på behovet for hurtigt internet, især de steder, hvor der ikke bor så mange, hvor telemedicin netop er et godt middel. Måske skal man i fremtiden have en lov om, at man kan få bredbånd, selv om man bor et sted, hvor det ikke kan betale sig for udbyderne. Det er ligesom med elforsyningsloven, der siger, at vi har ret til at få el«, siger Martin Damm, som er Venstre-borgmester i Kalundborg.'

LÆS OGSÅApoteker får hug for ringe kundevejledning

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) erkender i en mail til Politiken, at stærkere bredbånd er vigtigt.

Regeringen arbejder efter en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd i 2020 med en hastighed, som kan imødekomme de behov, som undersøgelsen fra Aalborg Universitet peger på:

»Det kræver på den ene side, at danskerne i højere omfang end i dag efterspørger hurtigere bredbåndsforbindelser i de områder, hvor der allerede er god dækning, og på den anden side, at dækningen i områder med dårligst dækning bliver forbedret«, skriver Ole Sohn.