Annonce
Annonce
Annonce
Sygdom 11. sep. 2012 KL. 03.00

Helsefirma snyder og truer kunder med bål og brand

Antallet af danskere, der havner i kløerne på firmaet Helse Danmark, eksploderer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det her er næsten så tæt på bedrageri, som vi kan komme

Katrine de Neergaard, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden

»Dokumenteret virkning - gratis prøve i 30 dage«, lyder tilbuddet.

Men bider man først på, smækker fælden.

Tusindvis af danskere er havnet i kløerne på firmaet Helse Danmark A/S, som trods navnet er baseret i Singapore og opererer via et skuffeselskab i skattelyet Seychellerne.

LÆS OGSÅTest: Vitaminpiller til børn kan være farlige

Ved at spekulere i især ældres uvidenhed om internettet lokker det danskejede firma forbrugerne til at tegne uigennemskuelige abonnementsordninger på blandt andet piller mod prostatasygdomme og leddegigt.

Fra gratis til 1.700 kroner
Kunderne siger ja til en gratis prøve, men når regningen kommer, har de pludselig forpligtet sig til et uopsigeligt abonnement. Det, der startede som et gratis tilbud, kan ende med en regning på op mod 1.700 kroner.

Og betaler de ikke, trues de med »retslig inkasso og registrering i RKI«.

Antallet af danskere, der bondefanges af Helse Danmark, er stærkt stigende.

LÆS OGSÅFødevarestyrelsen afviser at advare mod 'farlige' vitaminpiller

I første halvår af 2011 opsnappede myndigheder knap 2.000 pakker med ulovlige lægemidler fra firmaet til private danskere.

I første halvår 2012 er det tal fordoblet, oplyser Sundhedsstyrelsen.Den har siden 2010 gjort Helse Danmark opmærksom på, at firmaet blandt andet overtræder lægemiddelsloven og markedsføringsloven.

Men det har endnu ikke fået firmaet til at ændre sin praksis. Siden har man meldt firmaet til politiet.

Umuligt at gøre noget ved
Men problemet er næsten umuligt at gøre noget ved, erkender Sundhedsstyrelsen.

»Var det foregået i den fysiske verden nede på hjørnet, havde vi været nede og lukke og slukke butikken med politiets mellemkomst. Så let er det ikke her«, siger kontorchef Matilde Kyst Behrens.

LÆS OGSÅForskere: Vitaminpiller kan slå dig ihjel

Hos Forbrugerombudsmanden siger chefkonsulent Katrine de Neergaard, at der »på grund af internettet kommer flere og flere af den her slags firmaer, som sælger et produkt, og så er mange lige pludselig bundet af et abonnement. Det her er næsten så tæt på bedrageri, som vi kan komme«.

Helse Danmark står blandt andet bag siderne viitanordica.dk, sundeled.dk og menopause.dk.

Bag firmaet står danskeren John Claus Kongsted Woo. Det har ikke været muligt at få hans kommentar.