Annonce
Annonce
Sygdom 27. sep. 2012 KL. 14.42

Musikterapi kan afhjælpe stress

Bedre humør og kortere sygemelding er nogle af musikkens positive virkninger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En ny ph.d. afhandling fra Aalborg Universitet må bogstaveligt talt betragtes som sød musik i ørene på stressramte personer.

Den konkluderer nemlig, at musikterapi – terapi, som består i at spille eller lytte til musik - kan bruges til at afhjælpe stress og dermed bringe de ramte tilbage til en velfungerende dagligdag igen.

LÆS OGSÅSommerferien er højsæson for stress

»Jeg synes bestemt, man på baggrund af studiet kan sige, at musikterapi kan afhjælpe stress. Resultaterne er signifikante og viser stor effekt, og det tyder på, at der virkelig er potentiale her«, siger Bolette Daniels Beck til videnskab.dk.

Hun er musikterapeut, forsker og kvinden bag studiet, som hun netop har forsvaret på fra Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

Klassisk musik og bedre søvn
I studiet sammenligner Bolette Daniels Beck to grupper på hver ti mennesker. Og mens den ene gruppe fik musikterapi i ni uger, fik den anden gruppe ingen struktureret behandling.

Terapien, som blev anvendt i undersøgelsen, består af to timer lange behandlingssessioner, fortæller forskeren.

»Klienten lytter til musikken, som er klassisk, og lader den føre sig ind i oplevelser af indre billeder, erindringer, følelser og sanseoplevelser. Under musiklytningen fortæller klienten om sine oplevelser, og terapeuten er hele tiden med og stiller spørgsmål eller giver forslag til videre udforskning. Efter tre kvarter guider terapeuten klienten tilbage til almindelig bevidsthed, og klienten tegner en tegning af sin oplevelse som overgang til en samtale om oplevelsen«.

LÆS OGSÅStressede mænd bliver mere tiltrukket af buttede kvinder

Ifølge Bolette Daniels Beck havde de musikhjulpne forsøgspersoner det efterfølgende markant bedre end dem, som ikke havde oplevet terapien.

»Deres humør blev forbedret, deres oplevelse af angst og depression var reduceret, de sov bedre og oplevede færre fysiske problemer«, siger hun til videnskab.dk.

Rent fysisk har den musiske terapi også vist sit værd. Spytprøver fra forsøgspersonerne viste nemlig, at stresshormonet kortisol var faldet bemærkelsesværdigt hos personerne i terapigruppen.

Lille undersøgelse - store resultater
På trods af at undersøgelsen med de 20 deltagere må betragtes som relativt lille, mener forskeren, at resultaterne taler for sig selv.

»Der er meget tydelige tendenser, især i forhold til humør, oplevelsen af angst og depression, søvnkvalitet, samt spænding og smerter, som viser, at musikterapi har potentiale som stressbehandling«, siger hun.

LÆS OGSÅ Klager over stress eksploderer

Ud over det forbedrede helbred og velvære viser undersøgelsen også, at musikken havde positive effekter på deltagerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Seks måneder efter terapiens afslutning var 83 procent af deltagerne tilbage på arbejdsmarkedet.

Ifølge Bolette Daniels Beck viser en dansk undersøgelse fra 2007 af stressramte, der ikke fik behandling, at kun 20 procent vendte tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår efter et års sygemelding, mens resten kom i fleksjob eller blev førtidspensioneret.

»Til sammenligning tyder det på, at musikterapien har haft en stor effekt,« fortæller forskeren til videnskab.dk.