Annonce
Annonce
Annonce
Sygdom 10. okt. 2012 KL. 07.51

Professorer: Ny tatoveringslov er grædende naiv

Regeringen lægger op til, at 'strammere' tatovørlov skal være frivillig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tatoveringer

  • Cirka 600.000 danskere skønnes at have en eller flere tatoveringer. Det svarer til 13 procent af befolkningen.
  • Det er forbudt at tatovere personer under 18 år samt at tatovere i ansigtet, på hals og hænder.
  • Enhver har lov til at udføre tatovering uden begrænsning og uden uddannelsesmæssig baggrund.
  • Ifølge et notat fra Sundhedsministeriet formodes det, at der er omkring 200 tatovørforretninger i Danmark og dermed lyder et forsigtigt skøn, at der er omkring 400 tatovører.
  • Med en ny bekendtgørelse vil miljøminister Ida Auken (SF) forbyde sundhedsfarlige stoffer i tatoveringsfarver.I


Frivillig registrering
I et forsøg på at beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering, lægger sundhedsminister Astrid Krag (SF) op til en frivillig registreringsordning, hvor tatovører, der blandt andet lever op til basale uddannelseskrav kan kalde sig 'Registreret tatovør'.

Når det er frivilligt, tror jeg ikke, den hjælper noget som helst. Det svarer jo til, at man selv kunne bestemme, om man ville melde sig selv, hvis man kører for hurtigt.

- Peter Bjerring, professor

Tip os

Har du oplevet problemer med dine tatoveringer? Og undlod du at søge læge, fordi du syntes, det var pinligt?

SMS: Send en sms til 1218 med teksten 'Tip' efterfulgt af din besked. F.eks.: Tip jeg har oplevet at...

MMS: Send billeder som mms til 1218 med teksten 'Tip', gerne efterfulgt af en forklarende tekst og navnet på fotografen.

MAIL: Send tekst, billeder, video og dokumenter til tip@pol.dk.

Læs mere om vilkårene

Kløe, rødmen, hævelser og infektioner.

Omkring fire ud af ti af de 600.000 danskere, der har fået lavet en eller flere tatoveringer, har haft problemer med de indgraverede kropsudsmykninger.

LÆS ARTIKELOverlæge: 4 ud af 10 har problemer med deres tatoveringer

De mange skader skal bringes ned, mener regeringen, der arbejder på en ny, strammere lovgivning på området.

Ifølge et notat fra Sundhedsministeriet, som politiken.dk er kommet i besiddelse af, skal tatoveringsskaderne bringes ned gennem en frivillig registreringsordning, hvor den enkelte tatovør selv kan bestemme, om han eller hun vil lade sig registrere:

Herefter kan tatovører, som »lever op til basale uddannelseskrav og følger regler for god klinisk praksis« skilte med titlen 'Registreret tatovør'.

Kontrol i offentligt regi, tak
Men det nye oplæg er et slag i luften og ren symbolpolitik, mener professor Jørgen Serup, der er overlæge på hudklinikken på Bispebjerg Hospital og specialist i tatoveringsskader.

»Det ville jo aldrig kunne fungere, hvis man sætter tatovørerne til at registrere risici. Så kan man ligeså godt lade være, for de er for meget parter i sagen. Det er et grædende naivt forslag«, siger Jørgen Serup.

LÆS OGSÅ Giftig tatovering ændrede Anjas liv: »Mit ben bliver aldrig det samme«

Han mener, det er udmærket, at man vil registrere tatovørere, men påpeger, kontrollen med dem skal foregå i offentlig regi og ikke hos brancheforeninger, som der lægges op til: »Ellers vil det aldrig kunne fungere«.

Omfattende lov forkastet
Professoren henviser til, at Sundhedsministeriet under den tidligere regering i juni 2011 lagde op til en »Obligatorisk, lovpligtig registrering«.

»Med lovforslaget indføres et krav om, at enhver, som ønsker at udføre tatoveringer, registrerer sig hos Sundhedsstyrelsen. Herved sikres på centralt hold en identifikation af, hvem der tatoverer«, står der i det godt et år gamle oplæg.

»Sundhedsstyrelsen vil få en lovbestemt adgang og forpligtelse til at føre tilsyn med de sundhedsfaglige forhold i tatovørvirksomhederne«, fremgår det ligeledes.

LÆS OGSÅGuide: Sådan garderer du dig bedst mod farlige tatoveringer

Derfor er det nye oplæg alt for uambitiøst, mener professor Jørgen Serup:

»Med al respekt for tatovørerne – som hverken er dumme eller vil gør folk ondt – så er de bare ikke de rigtige at henvise tatoveringsproblemer til. Man kan ikke forvente, at de kan tage stilling til det. Den er helt gal«, siger han om det nuværende initiativ.

Frivillighedens vej er den forkerte
Jørgen Serups skepsis deles af Professor Peter Bjerring, der er speciallæge i hudsygdomme og cheflæge på Privathospital Mølholm.

»Når det er frivilligt, tror jeg ikke, den hjælper noget som helst. Det svarer jo til, at man selv kunne bestemme, om man ville melde sig selv, hvis man kører for hurtigt«, siger Peter Bjerring.

Desuden peger han på, at det nye oplægs fokus på blandt andet uddannelse er for snæver:

»Hvis ikke der kommer en lov, som regulerer hvordan man skal bruge udstyret, hvilke farver man skal bruge og hvilke hygiejneregler, man skal følge, så tror jeg ikke på, det hjælper noget«.

Krag: Mulighed for borgerne
Sundhedsminsiter Astrid Krag (SF) virker imidlertid ikke bekymret for, at den kommende lov ikke vil have den optimale effekt.

»Det vil give borgerne mulighed for selv at træffe bevidste valg om at bruge en registreret tatovør, der har gennemgået basale uddannelseskrav om for eksempel hygiejnekursus, og som ikke anvender sundhedsskadelige farvestoffer«, siger ministeren til Berlingske.