Hvis vi alle vaskede hænder korrekt, kunne antallet af dødsfald relateret til diaré næsten halveres, og luftvejssygdomme reduceres med en fjerdedel.

I dag er det Global Vask Hænder-dag, og mere end 100 lande laver kampagner for at gøre opmærksom på, at det betaler sig at vaske hænder.

I Danmark har vi lige haft ’hygiejneuge’, hvor mere end 10.000 børn har lært om, hvordan og hvornår man vasker hænder.

Mange spørger, om det virkelig er nødvendigt, men er det ikke almenviden?

Kvinder døde i hobetal
Nej, her peger stort set alle nationale og internationale undersøgelser på, at mange ikke ved, hvor vigtigt håndhygiejne er til at forebygge smitsomme sygdomme – og sjældent ved, hvordan håndhygiejne bedst udføres og derfor – nok så vigtigt – ofte undlader den.

Det er kun lidt over 150 år siden, at den østrig-ungarske fødselslæge Semmelweis ved hjælp af systematiske opgørelser viste, at lægerne på barselsklinikken selv var medvirkende årsag til de mange dødsfald forårsaget af barselsfeber.

Lægerne overførte – i modsætning til jordemødrene – langt oftere smitstoffer, fordi de kom direkte fra andre patienter og fra obducerede lig.

LÆS ARTIKELVandhaner og håndtag kan være bakteriebomber

Bakterier og andre mikroorganismer var ikke kendt dengang, så Semmelweis kunne ikke forklare sine iagttagelser. Men hans forskrift om, at lægerne skulle vaske hænder med en opløsning af klor og kalk betød, at man sænkede dødeligheden på klinikken fra ca. hver sjette kvinde til mindre end 1 ud af 50.

Desværre var Semmelweis og hans påpegning af lægernes rolle stærkt upopulær hos det meste af lægestanden. Så først med opdagelsen af bakterier kunne man begynde at forstå smittespredningen.

Siden er det blevet klart, at hænderne er den vigtigste smittespreder og god håndhygiejne dermed det enkleste og vigtigste, man kan gøre for at mindske spredningen af smitstoffer mellem mennesker og fra dyr til mennesker.

LÆS OGSÅStop smittespredning - tør dine hænder rigtigt

Luftvejssygdomme og mave-tarm-infektioner er de hyppigste årsager til børnedødelighed i udviklingslande, men er også blandt de fem hyppigste i mellem- og højindkomstlande.

En del af disse infektioner kan vi forebygge med bedre håndhygiejne. Størst effekt er der naturligvis, hvor hygiejnen er mest mangelfuld, men selv i et land som Danmark er det vist, at sygeligheden kan nedsættes på daginstitutioner med omkring en tredjedel efter en fokuseret indsats for at forbedre håndhygiejnen.

En dansk undersøgelse af skolebørn viste en reduktion i fraværet svarende til 2-3 dage per år per barn efter indføring af faste håndvaskerutiner. Færre sygedage hos børn giver også færre sygedage hos pædagoger og forældre, og de samfundsøkonomiske gevinster ved god håndhygiejne bare på børne- og ungdomsområdet skønnes at være et trecifret millionbeløb.

LÆS OGSÅSådan bremser du influenzasmitten i familien

Børn er modsat voksne meget lærenemme og modtagelige for nye ideer. Børn elsker også vaner, og håndvask skal netop opleves som en god vane. Pædagoger og lærere er derfor sammen med forældrene helt centrale til at fortælle og vise, hvordan hænderne skal vaskes.

Det, der skal læres i første omgang, er simpelt: Vask hænder, inden du spiser eller laver mad; vask hænder, når du har været på toilettet – også hvis du kun har tisset; vask hænder efter kontakt med dyr og affald; og vask hænder, når du har pudset næse.

Håndvask med sæbe og vand virker. Men god håndhygiejne kan i nogle tilfælde bedre opnås ved desinfektion, hvis hænderne er tørre og ikke synligt beskidte.

Dette fordi hånddesinfektion med simple alkoholopløsninger i forhold til håndvask er hurtigere, mere effektivt til at dræbe smitstoffer og mere skånsomt mod hænderne.

LÆS OGSÅHåndsprit gør ikke dine hænder rene

Beholdere med desinfektionsmidler kan placeres tæt på det sted, hvor de skal bruges uafhængigt af vask og tekniske installationer.

I situationer, hvor der ikke er nem adgang til vand og sæbe, kan man have en lille beholder med sig. Mindre børn bør dog ikke desinficere hænder, da vi ikke kender nok til mulige skadevirkninger og utilsigtede hændelser ved afspritning.

God håndhygiejne hos medarbejdere i fødevarevirksomheder er helt centralt for fødevaresikkerheden.

Roskildesyge er den vigtigste årsag til fødevarebårne sygdomsudbrud og skyldes norovirus. Et virus, der er så smitsomt, at en inficeret person, der ikke vasker hænder meget grundigt efter toiletbesøg, kan smitte et helt selskab blot ved at have rørt ved brødet på buffeten.

LÆS OGSÅKlarlund: Derfor gør varmt vand os ikke renere end koldt vand

I sygehus- og sundhedssektoren er der nu et større fokus på håndhygiejnen, bl.a. fordi den kan reducere de knap 10 pct. af patienterne, der under indlæggelse får en hospitalsinfektion.

Bedre håndhygiejne kræver en indsats på flere fronter med oplysning og undervisning af mange forskellige målgrupper. Det kræver, at man sikrer nem adgang til information, og at man forsker i de mest effektive måder at opnå en god håndhygiejne på for alle borgere.

Vi opfordrer derfor myndigheder, institutioner og andre centrale aktører til at bruge den globale håndvaskdag til at nytænke, hvordan kendskabet udbredes til denne enkle, men meget effektive måde at spare sygedage, penge og liv på.