Mange hoster og harker sig gennem efterårets kølige måneder. Men varer hosten ved, er det en god ide at få undersøgt, om den skyldes den smitsomme luftsvejsbetændelse kighoste.

Hos Statens Serum Institut har man i første halvår af 2012 registreret godt 400 tilfælde af kighoste. Det er fire gange så mange som i samme periode i 2011.

En del af forklaringen skal findes i, at man er begyndt at diagnosticere med blodprøver, men Statens Serum Institut mistænker alligevel, at der kan være risiko for udvikling af en kighosteepidemi.

Livsfarligt for spædbørn
»Normalt ser vi en stigning i antallet af kighostetilfælde i andet halvår, så vi har en formodning om, at antallet vil stige yderligere«, siger Peter Henrik Andersen, der er afdelingslæge på Statens Serum Institut.

Kighoste varer typisk op til tre måneder hos større børn og voksne, men er ikke farlig. Det er den til gengæld for spædbørn, der i værste fald risikerer at dø under de til tider langvarige hosteanfald, fordi de ikke kan få luft.

LÆS OGSÅ Forskere maner frygt for børnevaccine i jorden

»Det er heldigvis meget sjældent, vi ser det, men det er en reel risiko. Så vi vil på det kraftigste opfordre til at få de helt små børn vaccineret som anbefalet«, siger Peter Henrik Andersen.

Børn bør vaccineres når de er 3, 5 og 12 måneder og igen, når de er 5 år. Men det bliver langt fra alle, fortæller afdelingslægen.

»Mange børn bliver ikke vaccineret før de er 4-5 måneder, og det betyder at de har længere tid at blive smittet i«.

De hyppigste smittekilder for spædbørn er forældre eller større søskende, hvorfor det er vigtigt at tænke på diagnosen hos andre end små børn.

Kighoste smitter primært i de første uger, hvor der stadig er levende bakterier i luftvejene. De efterfølgende uger hoster man, fordi kighosten danner et giftstof, der påvirker hosterefleksen.

Sidste gang, Danmark oplevede en kighosteepidemi, var i 2002, hvor Statens Serum Institut registrerede godt 2.000 tilfælde.