Annonce
Annonce
Test 15. okt. 2011 KL. 13.00

Test Drager med flere liner er sjovere

Tager du på drageflyvning i efterårsblæsten, bliver det langt mere underholdende, hvis du vover springet væk fra drager med blot en enkelt line. Det viser denne test af 3 dragetyper.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Test af drager

Sorteret efter

Sådan gjorde vi:

Alle drager blev testet i god blæst på både Amager Strand og ved spilredaktør Thomas Vigilds bopæl, sammen med børn i alderen 4-10 år.

Dragerne er venligst udlånt af Games i Jorcks Passage.

Læs mere om og køb drager på:

www.dragestedet.dk

www.danskdrageklub.dk

www.dragecity.dk

www.gamesweb.dk

Kækt danser min drage rundt i luften, og med bittesmå hiv i snorene får jeg den til at lave ottetaller, loops og faretruende dyk mod jorden – blot for hurtigt at rette op i sidste øjeblik og atter nyde dragen stige majestætisk til vejrs. Med en line i hver hånd er det – undskyld udtrykket – dragende at styre den rundt på himlen, og milevidt fra de normale drager med en enkelt snor.

Drageflyvning er ikke blot en velkendt friluftsleg, men også en udbredt hobby og sportsgren, og særligt når man vover sig væk fra de almindelige enlinede drager til dem med to eller flere liner. Den primære forskel bliver, at man i højere grad kan styre dragen i luften, og netop derfor bliver flyvningen langt mere udfordrende og sjovt i længden.

LÆS ARTIKELEU forbyder børn at puste balloner op

»Drageflyvning er fantastisk på grund af friheden og simpelheden i at være ude i det fri«, siger Morten Rasmussen, formand for foreningen Dansk Drageklub.

»Køb dog aldrig en drage til 50 kroner i byggemarkedet eller legetøjsbutikken, for på de billigste modeller er højre og venstre side af dragen ofte ikke ens, og så er de håbløse at flyve med«, siger han og anbefaler drager af mærkerne Volkenstürmer, Colors in Motion og HQ.

Farvel til den enlinede drage
Generelt findes der tre overordnede slags drager. Den enlinede drage er den mest kendte og udbredte basismodel og er også nem at bygge selv. Denne type er god til børn op til 5-6-års alderen, og de findes i et væld af forskellige former og prisklasser – ofte fra 60 kroner og op til 500 kroner.

Næste trin er en større, men også dyrere drage med to liner, hvilket betyder, at man kan styre dragen rundt oppe i luften. Disse drager har udviklet sig enormt inden for de sidste ti år og er den mest oplagte type til at lave tricks og stunts med.

LÆS ARTIKELSådan undgår du ulykker på havetrampolinen

Den tredje type er drager med fire liner, der er markant mere udfordrende at styre, og her rykker man over i større specialdrager, der f.eks. også kan bruges til kitesurfing.

»Er du typen, der godt kan lide en drage til stunts og tricks, skal du vælge en stuntdrage af typen delta. Men kan du godt lide en slåskamp og drager, der trækker i begge arme, så ville jeg vælge en faldskærmsdrage«, vurderer Morten Rasmussen fra Dansk Drageklub.

Blød start
Enlinede drager har dog stadig deres berettigelse, hvis man vil starte blødt ud:

»De enlinede drager er bedst til de mindre børn, hvor det er godt, hvis dragerne har en lang hale og mere stabilitet. Men de tolinede drager kan børnene bruge fra 5-6-års alderen, og det er et kvantespring, fordi man pludselig skal gøre noget aktivt selv for at holde dragen i luften«, siger drageekspert og entusiast Thor Bentel. Han har dyrket drageflyvning i årevis og sælger nu også flere af dem fra sin spilbutik i det indre København.

LÆS ARTIKELDisney sætter legetøjsbiler på iPad

»Jo mindre en drage er i vingefang, des mere fintfølende er den. Så de små drager kan godt virke hidsige og sværere at styre«, siger Thor Bentel, der generelt anbefaler de noget større faldskærmsdrager, fordi de er bredere og mere rolige på himlen.

»Drager er super, fordi det foregår udenfor, og det er et godt samlingspunkt at have en drage med. Og så er Danmark et af verdens bedste lande at flyve med drage i«, slutter han.

Få vejledning i at bygge en drage samt tips til at få det bedste ud af din drage på www.danskdrageklub.dk

FACEBOOKBliv ven med Politiken

7 gode råd til drageflyvning

1. Den perfekte vind til drageflyvning er 3-5 m/s. Her bevæger små blade og kviste sig.

2. Den bedste vind finder du i åbne områder. Huse og træer giver turbulens og gør det vanskeligt at få dragen op.

3. Rul altid linerne op, når du er færdig med at flyve ? ellers filtrer de sig sammen.

4. Flyv aldrig i nærheden af højspændingsledninger, trafikerede veje eller bygninger.

5. Husk, at linerne kan være skarpe som knive, så der må aldrig være personer mellem dragen og føreren.

6. Flyv ikke, hvis der er et tordenvejr under opsejling.

7. Giv dragen masser af line, når den skal op, mindst 10-15 meter, så den hurtigt slipper væk fra turbulensen i jordhøjde.