Et pulsur viser, hvor belastet man er af træningen.

Jo hårdere man træner, des højere bliver pulsfrekvensen. Det er en effektiv metode til at sikre, at man arbejder tilstrækkelig hårdt, og hvis man er et af de 80.000 mennesker, der skal træne op til DHL-stafettens 5 kilometer i København til september, kan man være med til at nedbringe holdets samlede tid fra sidste år ved at træne med et pulsur op til konkurrencen.

Søndagsliv har set på 14 forskellige ure og deres funktioner.

Træn i pulszonen
Under pres bliver man stærkere. Hvis man skal forbedre sin kondi, skal man træne et sted imellem en fysisk følelse af behag og ubehag.

At forbedre kondien er en mærkbar kropslig oplevelse, hvor muskler, sener, ledbånd og åndedræt begynder at manifestere sig som tilstedeværende. Her begynder man at forbedre kroppens evne til at transportere ilt ud til muskelvævet. Musklerne øger udnyttelsen af den tilgængelige energi, og kroppen bliver bedre til at restituere efter træningen.

Der er to effektive metoder til at forbedre kondien, som man kan variere imellem. Den ene er udholdenhedstræning på 75 procent af makspulsen på et stadie, hvor det er jævnt krævende, men hvor man ikke syrer til. Den anden er intervaltræning, som kan ligge på 80 procent og derover af maks-pulsen, og her oplever man løbet som meget krævende.

Maks-pulsen er det antal slag, hjertet maksimalt slår per minut, når man løber, cykler eller ror så hurtigt, man kan, og syrer til i musklerne. Tommelfingerreglen for at udregne maks-pulsen udgør tallet 220 minus alder. En 40-årig person har derfor en estimeret maks-puls på 180 slag pr. minut.

Intervaltræning kræver opvarmning
Denne 40-årige løbemotionist kan træne i en pulszone på 75 procent, altså omkring 135 slag pr. minut, for at forbedre udholdenheden. Intervaltræningen kræver kortere løbepas på 80 procent, hvor pulsen derfor kommer op på minimum 144 slag per minut.

Udholdenhedstræningen er et jævnt forløb, hvor man løber i samme tempo hele træningen igennem. Intervaltræning er varieret og skal altid begynde med opvarmning i minimum 15 minutter efterfulgt af udstrækning. Det er en fordel, at intervallerne sammenlagt er 5 kilometer, hvis man træner til en konkurrence som DHL-stafetten.

Løb derfor fem gange 1.000 meter i pulszonen 80 procent. Hold pause mellem de fem intervaller, hvilket betyder meget langsom gang, så pulsen kommer ned på det, den var, inden træningen begyndte. Man må ikke løbe intervaller to dage i træk.

Indstil pulszonen efter dig selv
Maks-puls og pulszoner er individuelt, og ovenstående eksempel er måske for hårdt eller for nemt for andre. I de tilfælde må man justere pulszonen op eller ned, til man kan mærke, at man forbedrer sin kondi fra gang til gang uden at få smerter eller ubehag af træningen.

Hvis man løbetræner med et stopur, skal man bruge en distance, man kender den nøjagtige længde af. Man tager løbende sin tid på denne tur og gemmer tiderne, så man kan holde øje med, hvordan man forbedrer sig.

Løbecomputer samler viden om dig
Et pulsur er i dag en lille urlignende computer på håndleddet, som kan samle og lagre viden. Nogle kan endda kommunikere med en computer via en usb-nøgle eller en infrarød port. Disse ure har specialdesignede softwareprogrammer, som følger med uret, når man køber det.

Når træningsdata er overført til computeren, kan man få et grafisk billede af, hvordan ens kondi udvikler sig. Selv det klassiske runde og klodsede stopur, der har hængt i en snor om halsen på enhver gymnastiklærer, har fået et ansigtsløft og er nu også et armbåndsur, som kan gemme mellemtiderne fra træningen.

Uret skal være kodet ved konkurrencer
Op til DHL-stafetten kan man bruge et hvilket som helst pulsur eller et stopur til træningen, men under selve løbet er der andre betingelser, hvis man vil have sit ur på. Frem for alt kan det være bøvlet at løbe med et ur, som man er nødt til at kigge på eller indstille for ofte.

Hvis pulsuret ikke er kodet, kan det desuden komme til at modtage alle mulige signaler fra andres ure. Spørg hos forhandleren, om uret er kodet. Det kan virke forstyrrende at kigge på sit pulsur under en konkurrence, da man ofte er mere presset end under træningen. Hvis man ikke holder sin sædvanlig fart, kan det påvirke præstationen negativt.

Løbeeksperter siger, at hvis man kan betjene en mobiltelefon, kan man betjene et pulsur – selv dem med de fleste funktioner. Men skulle man udvælge én brugsanvisning i løbet af sit liv, som man faktisk læser, så er det en god idé at vælge den, der følger med pulsuret.

Kilder: ’Aerob og anaerob træning’ af Lars Michalsik og Jens Bangsbo.