Annonce
Vi tjekker 1. mar. 2008 KL. 09.30

Vi tjekker Stagelys soder mere end bloklys

10 sorte stearinlys kommer alle ud af laboratoriet på den gode side af grænseværdien for sod. Men der er store forskelle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Der er indkøbt lys fremstillet af forskellige materialer som paraffin, voks og stearin. I nogle tilfælde er materialetypen ikke angivet på emballagen. Derfor kan testen her ikke bruges til at fastslå, om lys af stearin eller paraffin soder mindst.

For at holde sig inden for grænserne i EU-standarden må et lys ikke afgive mere sod end 1,0 per time på et sodindex. Alle lysene i dette tjek afgiver mindre sod end 1,0

Testen sker ved at lade lysene brænde under en glasplade, der løbende måles for, hvor meget gennemtrængning af lys bliver dæmpet som følge af sodning. Resultatet opgives i et sodindeks, der højst må være 1,0 per time.

Seks tjektegn er bedst – et er dårligst

  • Sodindex over 0,5 giver et tjektegn
  • Sodindex over 0,2 men under 0,5 giver to tjektegn
  • Sodindex over 0,1 men under 0,2 giver tre tjektegn
  • Sodindex under 0,1 giver fire tjektegn

Antal tilfælde om året, der kan tilskrives den anslåede eksponering for partikler udendørs:

  • 5.000 dødsfald,
  • 5.000 hospitalsindlæggelser,
  • 5.000 tilfælde af kronisk bronkitis,
  • 17.000 tilfælde af akut bronkitis,
  • 200.000 astmaanfald og omkring
  • tre millioner RAD (Restricted Activity Days), som er dage, hvor den syge er tvunget til at ændre sin normale adfærd på grund af helbredet.

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Sorte stearinlys er in.

De giver en særlig effekt i et mørkt rum, når man kun kan se flammen. Vi købte fem stagelys og fem bloklys og fik Informationscenter for Miljø & Sundhed til at teste, hvor meget de soder.

Og det er ikke voldsomt. Alle ti stearinlys i sort kommer fint ud af testen og overholder alle den nye EU standard for levende lys, EN 15426.

Men der er alligevel store forskelle på, hvor meget de soder. Generelt soder stagelysene i gennemsnit ti gange så meget som bloklysene.

Ren stearin soder mest
Det produkt, som soder mest, Windsor ren stearin fra Føtex, har et max sodningsindeks på 0,53 per time. Det vil sige omkring halvdelen af , hvad standarden tillader.

For det mindst sodende lys, et Windsor bloklys - også fra Føtex, lyder værdien på 0,02 per time, hvilket kun er to procent af den frivillige grænseværdi.

Og tidligere test har desuden vist, at fyrfadslys soder mindst.

Men selv om alle lys kommer godt ud af testens måling af sodindex, skal man som forbruger alligevel være varsom med bare at fyre op under hyggen.

Meget kraftig indendørs forurening
»Du kan sagtens tænde en masse af disse lys og iøvrigt også snart Svanemærkede stearinlys og alligevel få en meget kraftig indendørs forurening«, advarer Thomas Breck, der understreger, at det er antallet og typen af lys, der er afgørende for, hvor meget pertikelforurening, der udledes.

Generelt er bloklysene i testen mindre forurenende end stagelysene

»Vi ser her, at alle de testede lys overholder standarden, og det er bemærkelsesværdigt, at de allesammen kommer så fint ud«, siger Thomas Breck, der er sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Også Steffen Loft, læge og professor ved Københavns Universitets Institut for Folkesundhed, er lidt skeptisk over for standarden.

»Standarden bruger en metode, hvor man sætter lysene under en glasplade og bagefter måler, hvor meget sod, de efterlader. Men det ville være fint, hvis man kunne måle, hvor meget af soden, der består af de farlige småpartikler og nanopartikler, som er de værste. Men det giver metoden ikke grundlag for«, siger han.

Svanemærket har samme sod-krav
Det er netop blevet muligt at miljømærke levende lys med det officielle nordiske mærke Svanen.

Mærket kræver blandt andet, at lysene overholder den europæiske standard, at de består af mindst 90 procent fornybare materialer, og mærket stiller krav til indholdet af problematiske stoffer som tungmetaller, azofarvestoffer og parfume.

På kravene til mængden af sod er der ikke forskel på EU-standarden og kravene i det nye Svanemærke.

»Svanemærket lægger normalt niveauet sådan, at kun en tredjedel af produkterne på markedet kan overholde kravene. Så det er nok et spørgsmål, om kravene er skrappe nok på dette punkt. Det bør man nok kigge nærmere på«, siger Thomas Breck.

Til det siger Tine Due Hansen fra Miljømærkesekretariatet, der står bag Svanemærket, at niveauet er lagt, så det dækker markedet i hele Norden, og derfor kan den samme test med produkter indkøbt i de øvrige nordiske lande godt komme ud med dårligere resultater.

Siden november 2007 har lysproducenter kunnet teste i henhold til en ny EU-standard EN 15426. Standarden er frivillig. Der er altså ikke noget krav til producenterne om, at deres lys skal leve op til den.

Jo mere lys - jo mere sod - jo flere partikler i indeklimaet

Sod er det samme som små uforbrændte kulpartikler, og det er ligefremt proportionalt med partikeludledningen. Altså: Jo mere sod, jo flere farlige partikler i inde-luften.

Altafgørende for, hvor meget et lys soder er, hvor stor flammen er. Jo mere materiale der brændes af, jo mere sod, og jo flere partikler udledes der. Hold derfor vægen kort.

Brug hellere fyrfadslys end bloklys. Og hellere bloklys end stagelys. Lys med guldfarve, glimmer, påtryk og applikationer - og duftlys udleder markant flere partikler, og kan afgive allergifremkaldende stoffer, så undgå dem.

Fyrfadslys udleder færrest partikler, fordi flammen er lille. Det er ligegyldigt for partikeludledningen, om lyset er lavet af parafin eller ren stearin.

Stagelys soder mere end bloklys, fordi flammen er større, og der brændes mere stearin/parafin af. Men de helt store bloklys soder altid mest, simpelthen fordi der er tale om et stort bål. Brug dem kun udendørs.

Jo større flammen er, jo sværere har ilten ved at komme til det inderste af flammen, og derved bliver forbrændingen ufuldstændig, og resultatet er mere sod.

Vægens kvalitet er også afgørende: Den bedste væge vender ud af flammen og gløder af. Den dårlige væge stikker lige op i flammen uden at gløde af, bliver længere og længere og soder til. Klip den ned ofte.

Stearinlys, der står i træk, brænder ufuldstændigt og soder voldsomt.

Sluk ikke lysene ved at puste dem ud. Brug en lyseslukker, så undgår du kraftig sod og røg. Men det skal ikke være de gammeldags lyseslukkere, der lægger et låg over flammen. Vægen oser nemlig længe efter. Det skal være en klemme, der lukker sammen om vægen.

Luft godt ud flere gange om dagen - og især lige efter du har slukket dine stearinlys.

Kilde: Seniorkonsulent Jørn Bødker, Teknologisk Institut, og og Informationscenter for Miljø & Sundhed

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com