iiamo.

Det kan være svært at udtale navnet på en ny type sutteflaske, der selv kan varme mælken op. Men det er også det sværeste ved flasken, som tre danskere har brugt 20 millioner kroner og tre år på at udvikle og sætte i produktion.

Varmes op med kemi
Kort fortalt virker sutteflasken ved, at en varmepatron med salt og vand bliver skubbet op i flaskens hulrum. Med et lille vrid sættes der gang i en kemisk reaktion, og efter fire minutter er mælken varmet op til 37 grader.

KIar til babyen – og uden at bede om hjælp på nærmeste café eller motorvejs-restaurant.

Tre mødrer tester
Lørdagsliv har bedt tre mødre om at teste sutteflasken med deres børn. Og reaktionen er entydig: Den er fremragende og hjælper familien i dagligdagen, når mor og baby skal på tur.

»Den giver en følelse af frihed, som ellers ikke er kvinder forundt, der ikke ammer«, som Camilla Ytournel Vestergaard siger efter at have testet flasken i et par uger.

Men engangspatronerne er ikke specielt miljøvenlige, påpeger testmor Jeanette Ringkøbing.

Et skrinlagt projekt
Det er Rasmus Schmiegelow på 34 år og far til tre drenge og Nikolaj Leonhard-Hjorth på 35 år og far til en pige, der står bag sutteflasken.

De mødte hinanden på jurastudiet og faldt i snak med den oprindelige opfinder. Han var gået død i projektet og havde lagt sutteflasken på hylden.

»Da Rasmus bliver far, og jeg bliver gudfar, kigger vi på ideen og tænker: Det er så god en ide, at hele verden skal have adgang til flasken«, siger Nikolaj Leonhard-Hjorth.

Bankkontoen tømt
Som far til et barn med kolik har han oplevet vigtigheden af at komme ud og gå en tur med mor og barn. At fastholde et socialt liv efter barnet er kommet til verden. Det er sutteflaskens mission, mener Nikolaj Leonhard-Hjorth.

Det afspejler sig i navnet – ’iiamo’ er brygget på det italienske ord ’andiamo’, der bedst kan oversættes med ’let’s go’.

Det er det, sutteflasken handler om, mener opfinderne. Fjerne forhindringer for far, mor og barn, så de nemmere kan vende tilbage et normalt liv uden at skulle tænke på, hvordan mælken til babyen bliver gjort drikkeklar.

En dyr fornøjelse
Engangspatronen koster 10 kroner, og de færdigblandede mælkeerstatninger er markant dyrere end mælkepulver. Derfor vil ingen af Lørdagslivs testmødre bruge flasken derhjemme.

»Den er designet til at bruge, når du er på tur. Sammenlignet med, hvad bleer og børnetøj koster, synes jeg ikke, at det er så slemt«, siger Nikolaj Leonhard-Hjorth.

Nu venter der måske en eksporteventyr for de tre iværksættere. Siden premieren er det væltet ind med henvendelser fra hele verden – England, Japan, Australien, Portugal og Rusland, der alle vil sælge flasken.