Annonce
Vi tjekker 19. okt. 2009 KL. 06.30

Vi tjekker Dyr tandpasta er spild af penge

Er der fluor i, er det ligegyldigt, hvilken tandpasta du vælger, medmindre du har særlige behov. Vi tjekker 10 tandpastaer.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Tandpasta

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Vi købte 10 tandpastaer i forskellige prisklasser og bad tandlæge Lena Bay, der har undervist på Tandlægeskolen i København i over 30 år, om at bedømme dem.

Hun så på, om tandpastaerne indeholder fluor, og om producenten lover, at tandpastaen har virkninger, som ikke er dokumenteret. Lene Bay kiggede også efter, om tandpastaerne indeholdt for meget slibemiddel.

Til slut blev hun bedt om at give hver af de 10 tandpastaer en samlet karakter mellem 1 og 6 tjektegn, hvor 6 er bedst. Ved den endelige karaktergivning har Lena Bay også taget prisen med i betragtning.

Bonusinfo: Nogle tandpastaer indeholder konserveringsmidler i form af parabener, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. De fleste tandpastaer indeholder også parfume i form af aromasmagsstoffer som for eksempel mynte eller citrus.

Stofferne indgår ikke i Lena Bays vurderinger, men Lørdagsliv har med hjælp fra Informationscenter for Miljø & Sundhed fundet frem til de tandpastaer, der indeholder en eller flere af de 26 parfumestoffer, som skal deklareres med navn af hensyn til allergikere.

Når det gælder parfume i tandpasta, er det dog ifølge Miljøstyrelsen sjældent, at der forekommer allergiske reaktioner.

Der er mange penge at spare, hvis du vælger at købe de billigste – og måske mindst kendte – tandpastaer frem for de dyre og populære mærker.

De billige tandpastaer kan nemlig det samme som de dyre. Derfor kan du lige så godt købe dem, medmindre du har behov for en speciel tandpasta, fordi du eksempelvis har følsomme tandhalse.

Har du ikke særlige behov, er det vigtigste, at tandpastaen indeholder fluor, der modvirker huller i tænderne.

TJEKDrop de dyre fancy tandbørster

Det forklarer tandlæge Lena Bay, der har udført et tjek af 10 tandpastaer for Lørdagsliv og Politikens forbrugersite tjek.dk. Lena Bay har undervist på Tandlægeskolen i København i over 30 år.

Aldis tandpasta er god og billig
Den billigste tandpasta i tjekket, Viofluor fra Aldi, koster 7,16 kroner per 100 ml, mens en af de dyreste koster 31,95 for en tilsvarende mængde. Samtidig får Viofluor topkarakter.

»Man kan lige så godt købe en billig tandpasta, bare der er fluor i. Og det er der i alle de 10 tandpastaer. Derfor vil den billigste tandpasta i forhold til gram være at foretrække«, siger Lena Bay.

LÆS ARTIKELForældre sjusker med børns tandbørstning

Ønsker man en tandpasta til topkarakter og som er helt uden allergifremkaldende stoffer , er det imidlertid den meget dyrere Zendium man skal vælge.

Lena Bay forklarer, at fluor i tandpasta er vigtig, fordi stoffet laver en kemisk forbindelse, der gør, at tændernes emalje ikke i lige så høj grad bliver opløst af syre, og så har man ikke lige så let ved at få huller.

Uholdbare løfter og slibeskader
Flere af de tjekkede tandpastaer lover forskellige ting. Eksempelvis hævder Aquafresh, at tandpastaen White & Shine giver hvidere og mere skinnende tænder. Men det er yderst tvivlsomt, om den faktisk har den effekt, vurderer Lena Bay.

»Jeg tror ikke på det. I hvert fald ville man skulle gå rundt med tandpastaen i meget lang tid i munden. Og det gør man jo ikke«, siger hun.

TJEKTandpasta er fyldt med parfume

Effekten skal ses i forhold til, hvad almindelige tandpastaer kan. Det forklarer brandmanager i Aquafresh Karin Ødum.

»Det har noget at gøre med de ingredienser, der er i. Vi får jo ikke lov til at skrive de her ting på pakken, uden at det er testet«, siger hun.

Slibemiddel kan ødelægge tænderne
Det er ikke kun tandpastaen fra Aquafresh, som tandlæge Lena Bay sætter spørgsmålstegn ved. Denivit er også problematisk, mener hun.

Ikke fordi den lover hvidere tænder. Det ville netop den måske kunne give, fordi der er mere slibemiddel i Denivit end i andre tandpastaer.

LÆS ARTIKELZendium vinder over Colgate

»Det er ikke noget, jeg ville bruge dagligt, som der ellers står på pakken, for der kan være risiko for at få slibeskader på tænderne på grund af indholdet af slibemiddel. Men indimellem kan man godt bruge den«, siger hun.

Tandpasta til særlige behov
Det er dog ikke alle mennesker, der med fordel kan vælge den billigste tandpasta frem for de dyre. Mange danskere lider af mundslimhindesygdommen kaldet after, hvor de får sår i munden. I de tilfælde skal man undgå at bruge tandpasta, der indeholder skummidlet Natrium Lauryl Sulfate.

En af dem, der ikke indeholder stoffet, er Zendium Classic, som så vil være god at bruge.

LÆS ARTIKELHvert syvende barn har syreskader

Folk, der har overfølsomme tandhalse, bør heller ikke vælge en hvilken som helst tandpasta. De kan ifølge Lena Bay have gavn af at bruge Sensodyne Fluor, fordi den ikke indeholder så meget slibemiddel.

Klik på de enkelte produkter for at få besked om, hvad tandpastaerne indeholder, og hvad tandlægen siger om dem. Research: Camilla Mejlvang

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com