Annonce
Annonce
Test 13. aug. 2012 KL. 07.00

Test Stor test: En læderbold er ikke bare en læderbold...

Fra frikadelleform over badebold til 'klassiske fodbolddyder'. Forskellen på læderbolde er enorm, viser test af ni populære bolde.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

EM-bold scorer maks.

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv lånte 9 fodbolde i størrelse 5 i prisklassen 100-400 kr. hos forskellige forhandlere og producenter.

Boldene blev testet af fire drenge, Andreas, Jonathan, Mathias og Martin fra FC Jonstrup, alle i alderen 10-13 år.

Panelet trænede forskellige discipliner som hovedstød, aflevering og dribling i et par timer.

Som ekspertdommer testede cand.scient. i idræt og psykologi Thomas Høgh Henriksen boldene. Han har spillet fodbold i 22 år og fungerer som træner for 55 drengespillere i Hørsholm.

Professionelt arbejder han som koordinator for Laudrup & Høgh, der arrangerer fodboldturneringer over hele landet.

Ingen kendte prisen på de enkelte fodbolde, før de havde vurderet og afgivet mellem 1 (ringest) og 6 (bedst) tjektegn for hver bold. Det er angivet i kommentaren, hvor testpanelet vurderede forskelligt fra eksperten.

Sveden hagleraf fire juniorspillere fra FC Jonstrup, som i to timer en solrig eftermiddag i juli er i gang med et omfattende træningsprogram for at teste ni fodbolde for Lørdagsliv.

Der bliver hamret godt til boldene på tværs af banen, trænet hovedstød, driblet mellem kegler og jongleret, så alle fire spillere får lejlighed til at have alle boldene mellem fødderne.

Hvad der umiddelbart ligner en flok stort set ens fodbolde, bliver undervejs inddelt i flere bunker, alt efter hvor lækre de er at spille med. En ting er alle fire spillere imidlertid enige om – alle boldene er væsentligt tungere at spille med end de bolde, der normalt bruges i træningen.

LÆS OGSÅNy forskning: Fodbold er sundere end løbetræning

Forklaringen er ganske enkelt, at boldene i testen alle er en størrelse 5 (ca. 22 cm diameter), mens børn i alderen op til 14 år sædvanligvis spiller med bolde i størrelse 4 (ca. 20 cm diameter). Og der er al mulig grund til at købe bolde i den rigtige størrelse.

Som at sparke til en sten
»For et barn kan det føles som at sparke til en sten, når de skal flytte en bold i størrelse 5. Det er dårligt for deres kroppe at spille med en for stor bold, og de lærer bedre at sparke korrekt med en bold i den rigtige størrelse«, siger fodboldeksperten Thomas Høgh Henriksen, der råder forældre til at købe en bold i størrelse 4, da den rammer den bredeste målgruppe.

Forældres nostalgiske minder om læderfodbolde, der i regnvejr sugede en halv branddam til sig, hører fortiden til. . I dag er de fleste fodbolde fremstillet i forskellige syntetiske materialer og ikke af læder.

LÆS OGSÅDanskerne er vilde med løb og bold

Sædvanligvis har de bedre fodbolde et yderlag af polyuretan (pu), mens der til billigere bolde bruges polyvinylklorid (pvc), der benyttes forskellige mængder af underforingsmaterialer, mens boldens indre består af en oppustelig blære i for eksempel butyl eller latex.

»Det er vigtigt, at bolden ikke føles for skumagtig i overfladen. Ikke blot bliver den hurtigt slidt, men den er også meget livlig og svær at styre på banen«, fastslår Thomas Høgh Henriksen.

Som en bowlingkugle
I professionel fodbold diskuteres ofte, hvor stor indflydelse mængden af samlinger eller syninger i bolden har på spillet. Det er næppe noget, der har den store betydning for danske fodboldglade børn, vurderer Thomas Høgh Henriksen.

Imidlertid er det meget vigtigt, at bolden er pumpet korrekt. Ellers føles det som at spille fodbold med en bowlingkugle.

LÆS OGSÅFodboldspil er fede på hver sin måde

Det er en væsentlig del af spillet, at bolden giver lidt efter, når man tæmmer den med foden. På fodbolden er der i nærheden af ventilen trykt en angivelse i bar for, hvor meget producenten vurderer, at den enkelte bold skal pumpes.

»Man skal ikke altid regne med producentens tal, og det er jo heller ikke sikkert, man har en pumpe med indbygget trykmåler. Bolden skal ikke være stenhård, men give lidt efter, når man trykker på den«, siger Thomas Høgh Henriksen.

Sådan holder du din fodbold ved lige

Du må aldrig sidde eller stå på en fodbold ? det bliver den skæv af.

Det er en god idé at give ventilen lidt ventilolie en gang imellem. Så holder den længere og nemmere tæt.

Lad ikke fodbolden ligge ude. Tør den af, og tag den med indenfor i tørvejr efter brug.

Rengøring kan ske med lunkent vand og en klud.