Du får, hvad du betaler for, lyder en kendt tommelfingerregel, når forbrugeren skal beslutte, hvilken vare der ender i indkøbsnettet. Og ved første øjekast passer maksimen også i Lørdagslivs test af håndcremer.

»Jeg elsker den. Fast konsistens, mild duft, blød hud«, sukker dommerpanelets Lene Andresen om vinderen, Origins' håndcreme, der har en literpris på over 2.000 kroner og er næsten dobbelt så dyr som testens næstdyreste creme.

Men faktisk er pris ikke et afgørende parameter, når det drejer sig om at finde en god creme til at skærme hænderne mod snavs, kulde og udtørring. På anden- og tredjepladsen kommer to af testens billigste cremer fra henholdsvis Matas og Nivea.

»Forestil dig en babys hud, der slet ikke behøver creme. En god creme skal hjælpe den voksne hud med at bevare fugten på samme måde. Det handler ikke om prisen, og vi anbefaler sjælden dyre cremer«, siger testdommer Camilla Siegumfeldt, der ligesom Lene Andresen studerer på Cidesco Kosmetologskole.

Sammen med faglærer fra samme skole Lis Ekwall har de testet otte håndcremer for Lørdagsliv. Helt enige er de tre dommere ikke i deres bedømmelser.

»Uf, jeg synes, den lugter af medicin - ligesom på et sygehus«, konstaterer Lis Ekwall om Origins' mælkehvide håndcreme.

Alligevel har testens højdespringere flere fællestræk. De bedste cremer er blandt andet kendetegnet ved, at huden hurtigt sluger fugten, så hånden bliver blød, men ikke føles pakket ind i en hinde af klister.

»Vi er jo husmødre. Vi skal hurtigt videre til den næste opgave«, forklarer Lene Andresen.

Hun sekunderes af Lis Ekwall, som især er vild med cremen fra The Body Shop:

»Den trænger direkte ind og har en let kølende effekt på huden. Der er masser af fugt, men ingen klister overhovedet«, mener hun om cremen, der opnår 4 tjektegn og snapper testvinderen i haserne sammen med cremerne fra Matas og Nivea.

Drop »parabenhysteriet«
Forbrugeren skal ideelt veksle mellem to cremer for at dække årets gang. En sommercreme bør indeholde solfilter. Vintercremen, derimod, skal beskytte godt mod kulden. Det gør Matas Glycerin Håndcreme, der i testen udgør en undtagelse fra reglen om, at cremer ikke må ligge på huden som et fedtet skjold.

»Det er en god vintercreme. Den beskytter mod udtørring selv lang tid efter påsmøring, men jeg ville aldrig bruge den om sommeren«, fastslår Camilla Siegumfeldt.

Tre ud af de fire cremer i den øverste placering indeholder parfume. Niveacremen har desuden de udskældte parabener på ingredienslisten. Men afsløringen skræmmer ikke dommerne. Særlig parabenhysteriet kan danskerne godt lægge lidt på hylden ifølge Lis Ekwall, der selv er svensker.

»I Sverige bekymrer man sig mindre om parabener, der er gennemtestede i modsætning til de essentielle olier og andre ting, som kan erstatte dem i dag. Desuden indeholder olierne duftstoffer, som kan være allergifremkaldende. Det er godkendte parabener ikke«, siger hun.

Anderledes står det til i den nederste halvdel af cremer. Her spiller lugten på paradoksal vis en rolle i bedømmelsen af de ellers parfumefri cremer.

»Cremer uden parfume har altid en duft alligevel. Den her lugter ligesom den olie, vi bruger til popcorn om fredagen«, rynker Camilla Siegumfeldt på næsen ad Irmas Tusindfryd Håndcreme. Værre er dog virkningen ifølge Lis Ekwall:

»Fedt, fedt, fedt. Den føles som vaseline på huden. Jeg gættede på, at det var en supermarkedscreme«.

Tre cremer får 2 tjektegn. Dårligst placeret er dog S.A.V.E.s økologiske håndcreme, fordi den samtidig er dyrest.

»Efter ét minut føles huden stadig fedtet. Når cremen bare tilfører fedt, stopper kirtlerne deres produktion af talg. Under fedtbarrieren bliver den tør. Fedt og fugt er ikke det samme«, fastslår Camilla Siegumfeldt.

Research: Emilie Taulø-Jacobsen

FACEBOOKBliv ven med Politiken